Glyphosat får forlænget sin godkendelse i foreløbig et år

EU-Kommissionen giver tidsbegrænset grønt lys for aktivstoffet i verdens mest effektive og skånsomme ukrudtsmiddel

sprøjte

Den nuværende godkendelse af glyphosat – der er aktivstoffet i verdens mest effektive og skånsomme ukrudtsmiddel, Roundup – udløber om en måned. Men inden da forlænger EU-Kommissionen godkendelsen med et år frem til den 15. december 2023.

Det oplyser en talskvinde fra EU-Kommissionen til nyhedsbureauet DPA, hvilket er gengivet i adskillige tyske medier, bl.a. Der Spiegel. Det skriver Landbrugsavisen.

Beslutningen er endnu ikke truffet formelt, men det sker senest 15. december, hvor den nuværende godkendelse udløber. Ifølge kommissionen er den juridisk forpligtet til at forlænge godkendelsen, selvom mange EU-lande er imod.

Også andre medier har fået bekræftet af en talsmand fra EU-Kommissionen, at processen er sat i gang, så glyphosat får en midlertidig forlængelse, selvom der ikke er opbakning fra medlemsstaterne.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens omtale HER.

At glyphosat trods massiv kritik fra såkaldt ”grønne” organisationer for længst er frikendt for at være sundheds- og miljøskadeligt, fremgår bl.a. af artiklen fra Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside HER.

Hvad Bæredygtigt Landbrug synes om det kendte aktivstof, fremgår ret klart af pressemeddelelsen herunder.

BL: Ingen grund til at mistænkeliggøre glyphosat

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top