Først frikendte tre professorer Mette Frederiksen – nu skændes de om konklusionen

Vi skal absolut ikke blande os i politik, lyder det fra en af de eksperter, som tidligere på ugen udtalte sig om mulig rigsretssag

mette-1

Der er ikke grundlag for en rigsretssag mod Mette Frederiksen (S) i minksagen, vurderede tre juraprofessorer tidligere på ugen. De havde på eget initiativ udarbejdet et notat om sagen.

En af forfatterne, Jørgen Albæk Jensen, er gået så langt som til at opfordre politikerne til at lukke sagen ned og tage fat på væsentligere emner i regeringsforhandlingerne.

”Vi håber at kunne få overbevist i hvert fald nogle af de borgerlige partier om, at der ikke er noget at komme efter, så man kunne tage det punkt ud af regeringsforhandlingerne”, sagde han blandt andet.

Men den udmelding tager en af hans medforfattere nu afstand fra.

”Den motivation må stå for Jørgens egen regning. Jeg har ikke haft nogen motivation, der handler om at påvirke regeringsforhandlingerne”, siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret på Københavns Universitet.

Jens Elo Rytter ønsker ikke at blande sig politisk, siger han. Notatet skal derfor udelukkende opfattes som et fagligt indspark i debatten.

”Vi kommer med en retlig vurdering. Det er ikke andet end det”, siger han.

Du kan læse mere i B.T.’s omtale HER. Om professorernes notat kan du se mere i TV2’s omtale HER – hvor det tydeligt fremgår, at der også findes eksperter med en anden holdning til en mulig rigsretssag. Det understreges ligeledes af advokatvurderingen HER, som partiet Nye Borgerlige har bestilt.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.