Hverken danske landmænd eller Bæredygtigt Landbrug vil acceptere reguleringskrav, når de ikke giver faglig mening – hvorfor foreningen ved Vestre Landsret har forsøgt at efterprøve lovligheden af de målrettede efterafgrøder.
Sagens resultat blev imidlertid, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Landbrugsstyrelsen frifindes.
”I Bæredygtigt Landbrug vil vi nu nærlæse dommen, og vi vil overveje at anke dommen til Højesteret”, lyder den umiddelbare kommentar fra Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz.
Uenighed om mulig miljøvurdering
Hovedspørgsmålet i sagen er, om efterafgrødebekendtgørelsen (bekendtgørelse nummer 1175 af 23. juli 2020 om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2020/2021) skulle have været undergivet en miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nummer 1 (SMV-miljøvurdering).
En ganske central begrundelse i dommen er, at: ”Efterafgrødebekendtgørelsen fastlægger efter sit indhold derimod ikke rammerne for fremtidige anlægstilladelser til intensiv fjerkræ- eller svineavl eller anden intensiv husdyravl og indeholder heller ikke en regulering af brugen af husdyrgødning, som eventuelt ville kunne få indvirkning på fremtidige anlægstilladelser til de omhandlende projekter”.
Efterafgrøder har skam betydning for husdyrgødningen
Dén passus må imidlertid bero på en misforståelse, forklarer Nikolaj Schulz.
I årene 2016-2018 blev der således udarbejdet et nyt paradigme for arealreguleringen (den målrettede regulering). Den indebar bl.a., at anlæg og arealer blev adskilt i husdyrbrugloven. Arealreguleringen består herefter af en ”sort boks”, hvor komplicerede udvaskningsberegninger grundlæggende består af ”udgifter” (gødningstildeling, dvs. særligt husdyrgødning og handelsgødning) og ”indtægter” (virkemidler, dvs. efterafgrøder, randzoner, brak, m.v.). Det er et samlet regnskab, hvor alting hænger sammen.
”Det betyder selvfølgelig også, at efterafgrøder har betydning for, hvor meget husdyrgødning du må udbringe. Eller sagt mere juridisk: Det kan ikke på forhånd udelukkes, at efterafgrødebekendtgørelsen kan få betydning for, hvor og hvor meget husdyrgødning en landmand må udbringe. Når det er tilfældet, ja – så burde retten også nå til det resultat, at bekendtgørelsen burde have været miljøvurderet”, lyder det fra chefjuristen.
Fokus på “indtægter” og “udgifter”
I relation til en mulig anke til Højesteret taler meget for, at Bæredygtigt Landbrugs anke i givet fald skal have fokus på, at ”indtægter” og ”udgifter” for landmandens gødningsregnskab kan få betydning for markernes tildeling af husdyrgødning.
”Den juridisk sandhed er, at hver eneste gang der laves den mindste ændring i virkemidler og/eller gødningstildeling, så skal der laves en fuld SMV-miljøvurdering. Hvis ikke der gennemføres løbende miljøvurderinger, så er der risiko for, at det bliver helt umuligt løbende at kontrollere, hvorfor og hvordan landbrugets kvælstofregulering bliver fremadrettet”, forklarer Nikolaj Schulz.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
summa summarum – vi står med voldsomme 3.500 kvadratkilometer død dansk havbund med iltsvind i 2022 hvor bl.a. fiskene og fiskenes føde er væk i lang tid fremover. Den målrettede regulering som skulle holde styr på kvælstofudvaskningen fra landbruget og sikre havmiljøet har spillet totalt fallit og havmiljøet er langt fra kravet om målsætningsopfyldelse med god økologisk tilstand.
fiskene er jo netop IKKE døde af landbrugets udledning af f x kvælstof, men af de øvrige udledninger af naturfremmede stoffer, husk blot, at kvælstof er er naturligt i naturen forekommende næringsstof
Jørgen Pedersen. Kvælstof findes på mange former. Landbrugets udledning af kvælstofnæringssaltene nitrat og ammonium står for 70% af kvælstof forureningen i havet. Denne ovemængde af tilgængeligt N til havets alger skaber ubalancer, iltsvind og fiskedød. Det er desværre ikke til diskussion.
Jakob larsen – Så længe der ikke er P tilstede, dannes der ikke algevækst . NH4 er ikke et salt og truer ikke miljøet som fx nitrat og tildels NH3.
Bæredygtigt Landbrug har ret i, hvis ikke laves en miljø og klima vurdering af de tiltag som presses ned over hovedet på landbruget, kan de ikke kaldes målrettet.
Det er i realiteten ligegyldigt med nye og strammer tiltag over jorden, fordi be vil være virkningsløs hvis ikke jordens omsætnings proces ændres.
Fakta er, at det er muligt for meget få midler per hektar at absorberer CO2, reducere udvaskning af næringsstoffer, nedbringe forbruget af handelsgødning, plantebeskyttelsesmidler og Maskinomkostninger.
Resultatet er, stabile og stigende udbytter af højere kvalitet. Et positivt klimaaftryk og reduceret miljøaftryk.
Det er præcis det der efterspørges overfor landbruget.