Efterafgrødesag: BL taber i landsretten – men overvejer at anke til Højesteret

Begrundelser i dommen beror på misforståelser, forklarer Bæredygtigt Landbrugs chefjurist vedrørende sagen om efterafgrødernes lovlighed

GF - Nikolaj Schulz 20222

Hverken danske landmænd eller Bæredygtigt Landbrug vil acceptere reguleringskrav, når de ikke giver faglig mening – hvorfor foreningen ved Vestre Landsret har forsøgt at efterprøve lovligheden af de målrettede efterafgrøder.

Sagens resultat blev imidlertid, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Landbrugsstyrelsen frifindes.

”I Bæredygtigt Landbrug vil vi nu nærlæse dommen, og vi vil overveje at anke dommen til Højesteret”, lyder den umiddelbare kommentar fra Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz.

Uenighed om mulig miljøvurdering

Hovedspørgsmålet i sagen er, om efterafgrødebekendtgørelsen (bekendtgørelse nummer 1175 af 23. juli 2020 om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2020/2021) skulle have været undergivet en miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nummer 1 (SMV-miljøvurdering).

En ganske central begrundelse i dommen er, at: ”Efterafgrødebekendtgørelsen fastlægger efter sit indhold derimod ikke rammerne for fremtidige anlægstilladelser til intensiv fjerkræ- eller svineavl eller anden intensiv husdyravl og indeholder heller ikke en regulering af brugen af husdyrgødning, som eventuelt ville kunne få indvirkning på fremtidige anlægstilladelser til de omhandlende projekter”.

Efterafgrøder har skam betydning for husdyrgødningen

Dén passus må imidlertid bero på en misforståelse, forklarer Nikolaj Schulz.

I årene 2016-2018 blev der således udarbejdet et nyt paradigme for arealreguleringen (den målrettede regulering). Den indebar bl.a., at anlæg og arealer blev adskilt i husdyrbrugloven. Arealreguleringen består herefter af en ”sort boks”, hvor komplicerede udvaskningsberegninger grundlæggende består af ”udgifter” (gødningstildeling, dvs. særligt husdyrgødning og handelsgødning) og ”indtægter” (virkemidler, dvs. efterafgrøder, randzoner, brak, m.v.). Det er et samlet regnskab, hvor alting hænger sammen.

”Det betyder selvfølgelig også, at efterafgrøder har betydning for, hvor meget husdyrgødning du må udbringe. Eller sagt mere juridisk: Det kan ikke på forhånd udelukkes, at efterafgrødebekendtgørelsen kan få betydning for, hvor og hvor meget husdyrgødning en landmand må udbringe. Når det er tilfældet, ja – så burde retten også nå til det resultat, at bekendtgørelsen burde have været miljøvurderet”, lyder det fra chefjuristen.

Fokus på “indtægter” og “udgifter”

I relation til en mulig anke til Højesteret taler meget for, at Bæredygtigt Landbrugs anke i givet fald skal have fokus på, at ”indtægter” og ”udgifter” for landmandens gødningsregnskab kan få betydning for markernes tildeling af husdyrgødning.

”Den juridisk sandhed er, at hver eneste gang der laves den mindste ændring i virkemidler og/eller gødningstildeling, så skal der laves en fuld SMV-miljøvurdering. Hvis ikke der gennemføres løbende miljøvurderinger, så er der risiko for, at det bliver helt umuligt løbende at kontrollere, hvorfor og hvordan landbrugets kvælstofregulering bliver fremadrettet”, forklarer Nikolaj Schulz.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top