Vi har sagt det før, og vi siger det igen: Landmænd burde benævnes klimahelte

Vejen frem er at stå fast og insistere på at stemme i folketingssalen, præcis som vores politik er, skriver fynsk folketingskandidat

hvede-mejetærsker-sløret

Af Mikkel Bjørn, folketingskandidat (Nye Borgerlige), Fyn

I Nye Borgerlige kæmper vi imod C02-afgifter på dansk landbrug.

Vi står fast på, at det er en dårlig idé – også selvom de andre lyseblå partier mener, at det er bedre at være med på en afgift og rykke en decimal i aftalen end at stå fast på sine grundholdninger.

Selvom visse lokale kandidater trodser partilinjen og siger nej til CO2-kvoter, braklægning af arealer på størrelse med Fyn og nej til forringelser af landbrugets konkurrencevilkår, så nytter det jo intet, når deres moderpartier siger ja til hele pakken.

Politikere forstår ikke processen

Vi kæmper med den helt basale forståelse på det politiske niveau. Politikere forstår ikke, at planteavl binder CO2, når der snittes og pløjes stængler i jorden.

De forstår ikke forskellen på optag og udledning, når landbruget får skylden for udledningen, men biogassen og kraftvarmeværkerne snupper kreditten for klimagevinsten.

Politikere forstår ikke, at urørt skov ret hurtigt bliver en nulløsning i klimahenseende, fordi kulstofbalancen på et tidspunkt opnås. Samme politikere forstår heller ikke, at det er langt bedre med kulturskov og afgrøder som korn, der støvsuger CO2.

Politikerne forstår ikke, at deres ensidige fokus på landbrugserhvervet betyder, at de lige om lidt udfordrer biogassen enormt og dermed saver endnu dybere i den selvforsyningsgren, de så gerne vil sidde på.

Politikere tror på mærkværdig vis ikke, at fotosyntesen foregår i det konventionelle landbrug, men er pludseligt meget bevidste om det, når man taler vild natur og urørt skov.

Konsekvenser af en tung økonomisk hammer

De bliver blinde for, at vores fødevaresikkerhed bliver truet med udsigten til at blive ramt af den tunge økonomiske hammer, der hedder klimaafgifter.

Man vil åbenbart hellere hente rugen til ungernes madpakke i Polen eller Rumænien, hellere hente brødhveden fra Italien og hente udenlandsk kød, der risikerer at være pumpet med antibiotika eller endnu værre steroider.

For der er næppe ret mange, der holder op med at spise spaghetti og kødsovs, fordi café-latte-segmentet på Østerbro kræver det.

Vi siger, hvad vi mener

I Nye Borgerlige bliver vi ofte skudt i skoene, at vi er et protestparti, fordi vi ikke lægger stemmer til tåbeligheder som f.eks. CO2-afgifter. Men vi ved, at en lillefinger lynhurtigt bliver til hele armen.

Vi står fast på at levere en faktuel politik og dermed trække politikken i en bare lidt mere sund og fornuftig retning. Vi sælger ikke ud af vores politik for at få en indflydelse, man i bedste fald kan kalde marginal – eller i værste fald kan kalde populistisk. Overbudspolitikken har taget overhånd i de andre partier, der nærmest kappes om at forringe landbrugets vilkår og konkurrenceevne.

Vi bliver ved med at slå et slag for færre afgifter, mere begavet landbrugsdyrkning. Vi kan fint udtage nogle procent marginaljord, der primært dyrkes af tilskudshensyn, for at bytte det til optimal dyrkning på de jorde, der kan bære det.

Vi fastholder at ville tildele en bedre gødskningsnorm, der kan sikre et bedre grundlag for proteinfoder og dermed mindske importen af eksempelvis soya.

Når valgdagen lige om lidt oprinder, står valget mellem partier, der enten vil nedlægge en stor del af landbrugsproduktionen i Danmark. En større gruppe partier, der lader som om, at de vil både det ene og andet, men de facto ender med at nedlægge store dele af landbruget. Og så os, der insisterer på at stemme i folketingssalen, præcis som vores politik er.

Ingen indflydelse til ja-partierne

Vi kan ligeså godt kalde elefanten i rummet ved rette navn – og det er, at hverken Venstre, Liberal Alliance, Konservative eller Moderaterne får nogen som helst indflydelse, når de siger ja til CO2-afgiften, men derimod bare understøtter den absurde konkurrenceforvridende tendens, der favoriserer vores nabolandes landbrug ved at svække vores eget.

Vejen frem er at stå fast.

Insistere på, at landbruget er de rigtige klimahelte og insistere på at opgøre tallene korrekt.

Insistere på, at de målinger, der laves af udledninger, er korrekte – og fastholde den konstante opgave, det er at pege på landbrugets bidrag til samfundet.

De gode historier findes derude

LandboSyd lavede for et par år siden en beregning, der viste, hvordan vi i virkeligheden kun skulle lave ganske få kvadratkilometer stenrev for at opsuge den udledning, dansk landbrug har, hvilket muligvis er en sag, der har klangbund bredt i folketingssalen.

Der skal derimod nok bruges væsentligt mere stenrev til at opveje bysamfundenes udledning fra spildevand, slamdumpning, gamle lossepladser og tilstrømning fra nabolandene, men det er en anden historie.

Vi kan godt, men vi skal kridte skoene og finde de gode eksempler frem, som vi kan løfte op og vise som den gode historie.

De findes i hobetal ude på jeres bedrifter – men vi har brug for jeres stemme til at løfte dem ind på Christiansborg.

(Indlægget er sendt direkte til Bæredygtigt Landbrug med henblik på offentliggørelse på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.