Af Lene Christensen, Sjoltevej 14, 4733 Tappernøje
Den 14. september var fødevareminister Rasmus Prehn og miljøminister Lea Wermelin indkaldt til samråd af Venstre om hændelsen på Molslaboratoriet, hvor to køer over tre dage blev massevoldtaget af seks tyre.
Udover V deltog DF, NB og DD, der alle har stemt nej til særlov L–229.
Fødevareministeren lagde ud og forsikrede, at dyrevelfærdsloven skal overholdes af alle, at Molslaboratoriet ikke har status af naturnationalpark, og at der ingen dispensationer gives for dyrevelfærdslovens §2:
Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Hændeligt uheld?
Det, der skete på Molslaboratoriet, var såmænd bare et hændeligt uheld og derfor ikke en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, og Molslaboratoriet havde faktisk handlet præcis som de skulle, mente han.
Ingen, der oplevede det tre dage lange overgreb, kan være i tvivl om, at dyrevelfærdslovens §2 blev overtrådt.
Alene kønsfordelingen af de indhegnede husdyr (8 tyre, 4 køer og 2 kalve) og de forudsigelige konsekvenser heraf var dybt uforsvarlig, og det samme var Molslaboratoriets uvilje mod at gribe ind før på tredjedagen for overgrebene.
Fødevareministerens frifindelse giver derfor ingen mening – men det gør til gengæld en udmelding fra Statsadvokaten i Viborg, der siger, at Molslaboratoriet skal betragtes som en naturnationalpark med dertilhørende dispensation fra dyrevelfærdsloven.
Forfærdelige konsekvenser synliggjort
Stor tak til Statsadvokaten, der hermed har fået synliggjort præcis, hvilke forfærdelige konsekvenser dispensationen (L-229) fra dyrevelfærdsloven får for dyrene i de indhegnede naturnationalparker – og hvorfor Molslaboratoriet har kunnet slippe af sted med at udsulte og vanrøgte deres dyr uden myndighedernes indgriben.
Juni sidste år fik miljøminister Lea Wermelin vedtaget en dispensation fra dyrevelfærdsloven, særlov L-229, der udover at tillade at statens husdyr i indhegnede naturnationalparker fratages retten til foder og pleje, også har fjernet kravet om tilsyn på individniveau og erstattet det med tilsyn på flokniveau.
Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt at holde øje med, hvordan hvert enkelt dyr har det, bare flokken overordnet ser ok ud – og det uanset om man eksempelvis kun tilser en flok på seks ud af 15 dyr.
Retorisk finte
Miljøministeren påstod, som hun har gjort så mange gange før, at hun ikke går på kompromis med dyrevelfærden, og ligesom fødevareministeren begrunder hun det med, at der ikke dispenseres fra dyrevelfærdslovens §2.
En udmelding, der helt klart har til hensigt at give det indtryk, at der ingen fare er for dyrenes ve og vel, men som bare ikke passer!
Det er en retorisk finte konstrueret bevidst for at vildlede. Det er korrekt, at der ikke dispenseres for §2 i dyrevelfærdsloven – men det ministrene ikke fortæller, er:
At når tilsynspligten med det enkelte dyr bortfalder, er det ikke længere en overtrædelse af §2, hvis et dyr udsættes for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe – fordi man altid kan begrunde det med, at man ikke har set det.
Det enkelte husdyr har åbenbart ingen rettigheder
I realiteten betyder det, at det enkelte husdyr ingen rettigheder har, og at ingen længere kan holdes ansvarlig eller straffes, når dyr dør af sult eller sygdom eller i en mudderpøl under vægten af seks tyre.
Statsadvokatens udmelding efterlader uvægerligt indtryk af, at vi enten er udstyret med to minister-marionetter, der ikke har forstået betydningen af det, andre skriver på deres talepapir – eller at vi har to ministre, der med juridiske og retoriske finter bevidst forsøger at vildlede både befolkningen og Folketinget.
(Indlægget er sendt direkte til Bæredygtigt Landbrug med henblik på offentliggørelse på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Hvad Bæredygtigt Landbrug selv mener om det, foreningen kalder statslig dyremishandling, kan du læse mere om i pressemeddelelsen herunder).
