Pernille Vermund vil være landbrugs- og fiskeriminister

En ny regering bør ikke oprette en masse nye ministerier blot for at belønne nogle flere partier og politikere, understreger partileder

vermund-3

”Jeg vil gerne være landbrugs- og fiskeriminister!”

Så utvetydigt er svaret, når Nye Borgerliges formand Pernille Vermund af den systemkritiske hjemmeside Indblik får spørgsmålet, hvilket eller hvilke ministerier hun er mest interesseret i ovenpå et muligt regeringsskifte efter det kommende folketingsvalg.

Pernille Vermund understreger dog samtidig, med henvisning til en potentiel regering bestående af de borgerlige partier Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne:

”Men det er vigtigt for mig at understrege, at en regering bestående af seks partier ikke blot opretter en masse nye ministerposter for at belønne nogle flere. I Nye Borgerlige ønsker vi at reducere antallet af ministerier, for når politikerne skal bestemme mindre, og danskerne meget mere selv – også over flere af deres egne penge – bliver der brug for mindre lovgivning og færre regler”.

Du kan læse hele interviewet med Pernille Vermund via linket HER.

Nye Borgerliges partileder er kendt som en yderst landbrugsvenlig politiker. Det fremgår eksempelvis af artiklen fra Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside herunder.

Pernille Vermund: Vi skal sige fra overfor udskamning af landmænd

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top