Ny film sætter kritisk fokus på rewilding

”Dansk Rewilding Eksperimentet” har på få dage fået adskillige tusind visninger på YouTube

Miljø og Fødevareministeriet

Bæredygtigt Landbrug er langt fra den eneste aktør, som forholder sig kritisk til rewilding og det, som foreningen kalder statslig dyremishandling.

En ny 33 minutter lang film med titlen ”Dansk Rewilding Eksperimentet” skabt af Christine Tholstrup Hermansen fra Roberta Film har på få dage fået adskillige tusind visninger på YouTube.

Filmen giver sig ikke ud for at være objektiv men er tydeligvis et subjektivt partsindlæg i debatten. Medvirkende er bl.a. dyrlægerne Tue Villebro og Lotte Bøgedal, lektor emeritus René Rasmussen, skovfoged og forfatter Esben Møller Madsen, skov- og landskabsingeniør Robert Olesen, biolog Lis Ravnsted-Larsen samt speciallærer Grete Liv Andersen, som alle har engageret sig i sagen.

”Dansk Rewilding Eksperimentet” kritiserer bl.a. dispensationen fra dyrevelfærdsloven og kalder rewilding-idéen for et ”kostbart eventyr med store og uoverskuelige konsekvenser”. Derudover sættes spørgsmålstegn ved, om Danmark – som påstået af Miljø- og Fødevareministeriet – overhovedet har en biodiversitetskrise.

Du kan se videoen via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

6 kommentarer til “Ny film sætter kritisk fokus på rewilding”

  1. Jannie Wolf Kessler

    super god og detaljeret film om det der sker i Biodiversiteten navn.
    Håber det bliver stoppet i tide.

  2. Inge Richter Lassen

    Uanset objektivitet så viser den film en side af “projekt Vildskab” at al fornuft, samt hensynstagen til både dyr og natur tilsidesættes udelukkende pga en “vildfaren” ideologi om at slippe Naturen fri, som det smukt kaldes, men sandheden er så en hel anden som vi ser her, men det hjælper sikkert at der er penge i “skidtet” og at Miljøministeriet bare ikke VIL åbne øjne og ører for kritikere.

  3. Barbara Andersen

    En rigtig god oplysende film for alle, der endnu ikke har forstået vilkårene for dyr, skove og natur bag naturnationalparker projektet.

  4. Rigtig god og informativ og kommer omkring de fleste af de emner rewilding påvirker negativt. Stop det eksperiment og start forfra og lad bredt repræsenterede eksperter finde en god metode 🙏

  5. For så vidt angår rewilding og ekstensiv græsning er det underforstået at det er uden tilskudsfodring. Ref. Rita M. Buttenschöen, DCE/AU rap. nr. 425.

    Og det er helt i overensstemmelse med rewbiologernes krav og natursyn, selv om alle ved at græsset ikke gror i Danmark om vinteren – altså 5 mdr. sultperiode for de store græssere!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.