Af Henning v. Wowern, 3400 Hillerød, rådgivende civilingeniør
Under åbningsdebatten i Folketinget den 6. oktober spurgte de borgerlige partier til minksagen.
Venstre spurgte direkte taleren, om Mette Frederiksen havde begået fejl i sagen. På talerstolen stod den socialdemokratiske politiske ordfører, Rasmus Stoklund. Mette Frederiksen sad på sin statsministerplads og bladrede i forskellige papirer. De konservative spurgte, hvorfor socialdemokraterne ikke ville gå med til en advokatundersøgelse, når de hævdede, at der ikke var begået fejl. Hvad kunne de miste ved det?
“Mere væsentlige emner?”
Rasmus Stoklund svarede, at ifølge minksagens konklusioner var der ikke begået fejl. Og Mette Frederiksen bad ikke om ordet for at fortælle sin viden som koordinationsudvalgets leder. Rasmus Stoklund kunne til slut så spørge de borgerlige, om de ikke havde mere væsentlige emner at bringe frem i debatten end minksagen.
Umiddelbart efter udgivelse af minkrapporten gav de røde partier en næse til Mette Frederiksen. Krause Kjær spurgte i tv-programmet Deadline Rasmus Stoklund, hvorfor Mette Frederiksen dog skulle have en næse, når hun efter de røde partiers mening ikke havde begået nogen fejl. Hans svar var noget med politik.
Minkkommissionens beføjelser var ved dets nedsættelse ikke at skulle vurdere et eventuelt juridisk ansvar hos ledelsen af koordinationsudvalget. Jura-problemet har Rasmus Stoklund næppe dyrket, for det blev ikke omtalt i åbningsdebatten.
Tænk at rette i risikovurderingen
Fra drøftelser under minksagens afhøringer og sms’er blev det klart, at departementschef Barbara Bertelsen havde fået rettet flere gange i risikovurderingen fra Seruminstituttets chef angående smittespredning fra minkfarme.
Utroligt, at man virkelig kan tillade sig at anmode om/forlange ændringer og slippe af sted med det! Vurderingen blev efterhånden så stærk, at koordinationsudvalget mente at kunne hævde en risiko for folkesundheden. Alle mink skulle derfor aflives. Man havde forbudt medlemmerne af udvalget at læse de sidst indleverede bilag til mødet den 3. november ’20. Der var ikke tid, hed det fra statsministeren. Dette undrede udspørgeren i mink-kommissionen. Han bemærkede, at nogle minutter fra eller til vel næppe havde haft betydning.
Second opinion blev afvist
Der blev på det seneste i minkdrøftelserne fremlagt noter fra Magnus Heunicke.
Han giver i disse udtryk for, om man nu ikke havde fået Kåre Mølbak til at give sin risikovurdering for meget gas, som kunne påføre andre et ansvar. Han må have vidst, hvad Barbara Bertelsen havde gang i. De konservative havde spurgt efter en second opinion til risikovurderingens styrke. Dette blev afvist fra regeringens side. Nu havde den fået fra Kåre Mølbak, hvad den skulle bruge til at beslutte aflivningen, så det var givet meget ubelejligt med en second opinion.
Landbrugets forskere havde også udtalt sig om coronavarianten fra minkfarmene. De fremhævede, at den ikke var så farlig, som man gjorde den til. Disse forskeres vurderinger blev mig bekendt heller ikke inddraget i koordinationsudvalgets vurdering.
Konklusion var stærkt overdrevet
For nylig udkom en bog af professor, virolog og coronaekspert Jens Lundgren. Heri er skrevet en kommentar til Seruminstituttets vurdering af risikoen for den nye cluster 5-variant fra Nordjylland. Risikovurderingen var stærkt overdrevet af Seruminstituttet.
Tilbage er situationen, at et helt minkerhverv er blevet udslettet. Givet også med sympati fra enkelte af de røde partier. Og til en pris fra det offentlige (altså skatteyderne) på vel ca. 18 milliarder kr. i erstatning, når den tid kommer. Men minkavlernes livsværk er nu væk, og historien kan de forhenværende minkavlere så prøve at leve med.
(Indlægget har også været bragt i forkortet form som læserbrev i Frederiksborg Amts Avis. Skribenten er glad for Bæredygtigt Landbrugs aktuelle sagsanlæg, som du kan læse om i linket herunder, og han har derfor ligeledes ønsket teksten gengivet på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
