Af Rasmus Dalsgaard, chefredaktør for Maskinbladet
Det er ikke nyt, at vi møder useriøse og manipulerende påstande i de politiske debatter, men det er som om, intensiteten øges i en valgkamp, som derfor hurtigt kan føles endnu længere, end den faktisk er.
I forvejen er valgkampen med næsten fire uger en af de længste i nyere tid.
Helt naturligt handler meget i valgkampen om, hvordan vi alle sammen får enderne til at nå sammen, når inflationen buldrer derudaf med skyhøje energipriser og risiko for decideret energimangel. Og her fylder landbruget i sig selv ikke meget.
Landbruget er prygelknabe
Men klimaspøgelset dukker selvfølgelig også op, og når det sker, er det stensikkert, at landbruget trækkes frem som prygelknabe. Det så vi også i den seneste tv-debat mellem de tre statsministerkandidater, Mette Frederiksen (S), Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V). Her var der endda støtte til Mette Frederiksen fra studieværten, som postulerede, at Jakob Ellemann-Jensen tog fejl, da han udnævnte dansk landbrug til at høre til blandt verdens mest klimavenlige.
Men meget tyder på, at det var studieværten, der tog fejl ved at henvise til et stærkt forældet studie, som endda er kritiseret for at være baseret på forkerte tal. Det fremgår af Maskinbladets opfølgning på debatten.
Hel- og halvrabiate forslag
I klimaspørgsmålet er venstrefløjen lige fra Det Radikale Venstre over Socialdemokratiet til Enhedslisten hurtige til at indlede en overbudsspiral, som nærmest hver gang kommer til at handle om, hvor meget landbruget skal betale.
De hel- og halvrabiate forslag vælter ud af politikerne fra rød blok: Der skal afgifter på lavbundsjord, og der skal indføres en markant CO2-afgift på landbruget, og dansk husdyrbrug skal reduceres – ja, Enhedslisten vil halvere vores husdyrbrug.
I dette kor synger vores statsminister Mette Frederiksen gladeligt med. Det er jo hendes støttepartier, der fører an, og dem vil hun selvfølgelig ikke lægge sig ud med.
En grum virkelighed
Man ser derfor allerede nu for sig, hvordan virkeligheden for dansk landbrug kan komme til at se ud, hvis vi endnu en gang får en regering, der er baseret på røde stemmer. Så kan vi trøste os nok så meget med, at der er indgået et bredt landbrugsforlig. I landbrugsaftalen er der som bekendt indbygget en række målsætninger, som både kan være svære at måle og at opnå. Det bliver hurtigt til elastik i metermål, når landbruget skal holdes ansvarligt for teoretisk beregnede CO2-udledninger.
Og så vil det ikke være usandsynligt, at venstrefløjen kommer til at definere udmøntningen.
Det ser sort ud, hvis et flertal stemmer rødt 1. november.
(Indlægget har også været bragt som leder i Maskinbladet, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
