Landbrugets ministre i modvind i valgkampen

Fødevareminister Rasmus Prehn trodser partilinjen, mens miljøminister Lea Wermelin bryder boligreglerne, afslører Jyllands-Posten og B.T.

lea-1

Landbrugets to ministre er kommet i fokus midt i folketingsvalgkampen. Vel at mærke for sager, der næppe er særligt karrierefremmende.

Jyllands-Posten afslører, hvordan fødevareminister Rasmus Prehn afviger fra partiets officielle linje i Rwanda-spørgsmålet. I avisens kandidattest har han således svaret ”hverken-eller” til spørgsmålet om, hvorvidt han er enig i, at asylansøgere, der kommer til Danmark, skal flyves til et modtagecenter uden for Europa, hvor deres asylsag skal behandles. Socialdemokratiet har ellers som parti erklæret sig ”helt enig” i udsagnet. Dermed kommer uenigheden i regeringspartiet op til overfladen – Rasmus Prehn er nemlig langt fra den eneste i den socialdemokratiske folketingsgruppe, som undsiger partilinjen.

Fødevareministeren har i forvejen været i vælten på det seneste som følge af flere bilagssager relateret til hans ministerielle kreditkort samt øvrige kritisable udgifter tørret af på skatteyderne.

Miljøminister Lea Wermelin er samtidig afsløret i boligsnyd, hvis man skal tro avisen B.T. Ifølge avisen har hun den seneste valgperiode brudt loven ved at have folkeregisteradresse på Bornholm, selv om hun bor det meste af året i København med mand og børn.

Lea Wermelin flyttede for syv år siden sin folkeregisteradresse til Sandvig på klippeøen for at kunne høste stemmer på Bornholm, der er kendt som en socialdemokratisk højborg. Men i stedet for at bo der permanent har ministeren brugt sit bornholmske hus som en form for sommerhus til weekender, ferier og coronanedlukning. Lea Wermelin har således ikke været i nærheden af at opholde sig de 180 dage om året, som det kræver, for at hun kan have folkeregisteradresse på Bornholm.

Du kan læse artiklerne om Rasmus Prehn i Jyllands-Postens og Ekstra Bladets dækning HER og HER samt historien om Lea Wermelins boligsnyd i B.T.’s artikel HER.

Der er mere vedrørende balladen om Rasmus Prehn i teksten fra Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside herunder.

Landbrugets organisationer holdt udenfor event om ”fremtidens landbrug”

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top