Hør BL’s chefjurist fortælle om ammoniak-retssagen i podcast

Nikolaj Schulz var forleden inviteret i studiet hos ”Mælketanken” for at berette om Bæredygtigt Landbrugs og Danske Mælkeproducenters fælles sag

GF - Nikolaj Schulz 2022 1

”Vi ville helst løse en sådan sag politisk. Men når det ikke lader sig gøre, må vi gå i retten!”

Sådan lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz i podcasten Mælketanken. Her sætter Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter en gang om måneden fokus på foreningens arbejde, og i den nyeste episode er der fokus på den ammoniak-retssag, som Bæredygtigt Landbrug fører mod Vejen Kommune, og som mælkeproducenterne bakker op om som biintervenienter.

Landbrug er pålagt at lukke

Nikolaj Schulz forklarer i podcasten, hvordan han på vej til podcaststudiet i Varde er kørt forbi selve ”gerningsstedet”, nemlig landmand Boe Lundgaard Thomsens kvægbedrift lidt udenfor Holsted. Det er denne bedrift, der er centrum for et længe ventet retsopgør mod den forhadte ammoniaklov. Det sydjyske landbrug med de i alt 350 køer er af Vejen Kommune pålagt at lukke indenfor 10 år – med henvisning til kravene om den såkaldte totaldeposition fra husdyrbrug til ammoniakfølsom natur. Dén afgørelse vil Bæredygtigt Landbrug have testet ved en retssag, der kan få stor betydning for mange andre bønder rundt i det ganske land.

”Vi skønner, at omkring 300 landbrug vil være ramt af det her”, forklarer mælkeproducenternes formand Kjartan Poulsen i podcasten.

Ingen konkret vurdering

Nikolaj Schulz understreger, at reglerne er både urimelige og ugyldige – og at der under alle omstændigheder vil være tale om fuld erstatning jævnfør grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed, hvis man fastholder at lukke Boe Lundgaard Thomsens bedrift.

”Der er imidlertid aldrig foretaget en konkret vurdering. Vi må derfor bede om et syn og skøn i denne sag, hvis myndighederne fastholder kravet om at lukke bedriften”, forklarer Nikolaj Schulz.

Du kan høre hele podcasten via linket HER, BL’s chefjurist medvirker fra knap et kvarter inde i programmet. Du kan derudover læse mere om ammoniak-retssagen i artiklen herunder.

Landbrugsorganisationer stævner kommune i ammoniaksag

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.