Vi lever af fødevarer

De røde partier, der ellers taler så meget om solidaritet, forhindrer danske landmænd i at producere mad til en verden præget af fødevarekrise

Thomas-Jensen

Af Thomas Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Tarmvej 57, 6880 Tarm

Der mangler mad i verden, og det bliver kun værre. Alligevel vil de røde partier, der ellers ved festlige lejligheder taler så meget om solidaritet, ikke lade os danske landmænd producere de fødevarer, vi kan – miljø- og klimarigtigt.

Krigen i Ukraine gør blot situationen værre. Den manglende energiforsyning betyder mangel på kunstgødning. Det vil påvirke verdens fødevareforsyning særdeles negativt. Flere vil sulte. Vel kan vi danske landmænd ikke brødføde hele verdens befolkning. Men vi kan yde vores del. Hvis vi får lov. Det gør vi ikke nu.

De røde partier har yderligere bestemt, at Danmark som det eneste EU-land skal tage 4 % jord ud af drift. Alene det betyder manglende mad til to mio. mennesker.

Herudover bruger regeringen også skatteydernes penge på at købe en masse landbrugsjord op og lade det ligge udyrket hen. Igen: Mindre mad.

Det med at lade markerne ligge hen er, ud over at flere mennesker vil mærke sult, også klimafjendsk.

Hvis vi kigger på en lille fin blomst, der er fire cm høj, ja så er det biodiversitet. Det skal der være plads til, men det er også dårligt for klimaet, da blomsten jo ikke optager meget CO2 i sin vækst. Derfor skal der være en strategi for den øgede biodiversitet. Den skal ikke nedlægge produktionsjord med mad.

En kornmark optager CO2, når den vokser over en meter på seks måneder. Kornmarken laver regnvand, CO2 fra luften og gødning om til ca. syv tons mad og en masse halm, der kan blive til varme på kraftvarmeværker. Når den cirkulære CO2 frigives på varmeværket, bliver den optaget igen af kornet på marken, der vokser og bliver til mad næste år. Halm og biogas er fremtidens varmekilder – de kommer fra det produktive landbrug. Det er en sidegevinst i landbruget.

Mette Frederiksens regering ser til, mens Danmark stadig importerer meget kul, og man lader ikke os landmænd producere mad. Hvornår mon det får en ende.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev både i landbrugspressen samt i diverse dagblade, du kan eksempelvis læse Maskinbladets onlineversion via linket HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.