Vi kæmper stadig mod ulovligt sprøjte- og gødskningsforbud

Staten kan ikke klare frisag i forhold til, at der er tale om ekspropriation med fuld erstatning til følge, garanterer Bæredygtigt Landbrugs chefjurist om § 3-sagerne

GF - Nikolaj Schulz 20222

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Jeg har med interesse læst Bent H. Knudsens læserbrev i Effektivt Landbrug, og jeg kan fuldstændig tilslutte mig synspunkterne i læserbrevet.

Bæredygtigt Landbrug har anlagt en retssag med påstand om, at loven med forbuddet mod sprøjtning, gødskning og jordbearbejdning på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er ugyldig. Det væsentligste anbringende var ikke spørgsmålet om ekspropriation, men derimod at loven ikke var miljøvurderet. Efter grundige overvejelser valgte vi dog at hæve retssagen for i stedet at tage fat i de enkelte § 3-sager. Her har Bæredygtigt Landbrug opnået flere juridiske sejre, som da vi eksempelvis denne sommer fik Vesthimmerlands Kommune til at afregistrere nogle § 3-marker.

Loven forsøger at smyge sig udenom ekspropriation

Juridisk set har Miljøministeriet i høj grad beskyttet sig imod, at loven (i sig selv) ikke er ekspropriation – for landmanden kan søge om dispensation eller erstatning. Det er derfor vanskeligt rent juridisk at føre en sag mod lovgrundlaget, når loven indeholder denne mulighed.

Denne del har vi i Bæredygtigt Landbrug også testet. Vi har parallelt på vegne af to landmænd søgt om dispensation hhv. erstatning for cirka 1½ år siden. Min forventning var, at disse henvendelser ville blive behandlet straks, fordi formålet med loven netop var, at landbruget skulle have tid til at indrette sig. Retligt set burde det betyde, at landmænd, som indsender en dispensationsansøgning, får sin sag behandlet, inden forbuddet træder i kraft. Der er jo mange § 3-arealer, der vil vokse i krat, hvilket vil forringe naturværdien.

Miljøstyrelsen har dog først i forbindelse med lovens ikrafttræden åbnet for, at man kan ansøge om dispensation hhv. erstatning. Det mener vi er i strid med lovens formål, og denne sag følger Bæredygtigt Landbrug i øvrigt til dørs.

Oplysninger der ikke findes

I forhold til, hvad landmanden skal oplyse i forbindelse med dispensation, så forestiller Miljøstyrelsen sig, at landmanden detaljeret skal oplyse, hvad hvert § 3-areal producerer, hvor mange indtægter man har på hvert § 3-areal, osv. Det er oplysninger, der ikke findes. Jeg opfatter de omfattende krav som en måde i praksis at begrænse antallet af ansøgninger. Det bliver for bøvlet og for dyrt, og landmanden orker det til sidst ikke.

I Bæredygtigt Landbrug bliver vi også ved i denne sammenhæng. Vi arbejder på, at alle landmænd på en simpel måde skal kunne ansøge. Det tager dog tid at udvikle et sådant system, men vi opgiver ikke.

Vurdering skal være konkret og individuel

Hele problemet med lovens argumentation er, at det er lagt til grund, at forbuddet mod sprøjtning, gødskning og jordbearbejdning har en positiv betydning for naturen. Det er bare slet ikke nødvendigvis tilfældet i det konkrete tilfælde.

De arealer, vi taler om, er jo landbrugsarealer. De er næringsrige, og lader man arealet stå hen, springer det i krat og dermed også ud af § 3. Det vil formentlig i mange tilfælde være naturforværrende at lade arealet stå hen, og derfor må Miljøstyrelsen foretage en miljø- og naturvurdering i forbindelse med en dispensationsansøgning. Jeg anser det som en væsentlig retlig mangel, hvis vurderingen ikke gennemføres konkret og individuelt (af Miljøstyrelsen).

Ejendomsrettens ukrænkelighed

Når det anføres, at man kan få erstatning i de tilfælde, hvor landmanden rammes atypisk hårdt, er det en ufuldstændig gengivelse af den beskyttelse, der bl.a. følger af grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.

For det første er der hensynet til almenvellet. Hvis indgrebet ikke er i almenvellets interesse, så er det allerede af den grund i strid med grundlovens § 73, stk. 1, 1. pkt. Det vil være tilfældet i de situationer, hvor forbuddet i den konkrete situation ikke er en naturforbedring som ovenfor anført.

Hvis Miljøstyrelsen i en konkret sag vurderer, at indgrebet er naturforbedrende, så er det ikke nok blot at vurdere, om en landmand rammes atypisk hårdt. Indgrebet i ejendommen skal have karakter af pligtmæssig afståelse. Denne vurdering består af fire domstolsudviklede kriterier, nemlig overførsel af rettighed, er indgrebet generelt eller konkret, intensiteten af indgrebet og slutteligt om indgrebet er sagligt begrundet.

Alle kriterier i spil

Der er tale om en samlet vurdering og altså langt fra kun den lille flig, som Miljøministeriet fremhæver om, at landmanden kan forvente erstatning, hvis forbuddet rammer landmanden atypisk hårdt.

Hvis dette kriterie var det eneste, kunne staten lovligt indføre en regel, hvor alle i Danmark skulle afstå halvdelen af deres ejendom til staten, og idet reglen er ens for alle, så er der ingen, der rammes atypisk hårdt. Den omstændighed, at ekspropriation direkte eller afledt fremgår af generelle regler, betyder ikke, at staten automatisk kan klare frisag i forhold til, at der er tale om ekspropriation med fuld erstatning til følge. Alle kriterier skal konkret vurderes.

Bæredygtigt Landbrug er klar til domstolsprøvelse

Det her kommer desværre til at tage tid, og den tid afsætter vi i Bæredygtigt Landbrug, og en eventuel domstolsprøvelse kommer formentlig til at tage udgangspunkt, når Miljøstyrelsen har truffet afgørelse i forhold til dispensation og/eller erstatning i en eller flere sager.

Også her er Bæredygtigt Landbrug klar.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave HER. Det læserbrev, som Nikolaj Schulz reagerer på, kan du se via linket HER. Derudover kan du herunder se nyheden om en aktuel BL-sejr på § 3-området).

Juridisk sejr: Bæredygtigt Landbrug får afregistreret § 3-marker

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.