Udtagning – en tikkende bombe?

Lavbundsjords-politikken kan ende som en både miljø-, klima- og samfundsmæssig skandale, skriver Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør

Jørgen Evald taler hos Poul Uhrenholt

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring

Statsministerduellen søndag aften den 4. september berørte faktisk landbruget temmelig meget. Det drejede sig blandt andet om udtagning af lavbundsjord.

Politikerne overbød hinanden om hvor meget, der skal tages ud.

Samme aften havde TV2 en aldeles unuanceret hyldest til udtagningspolitikken. Begge udsendelser indeholdt samme overbudspolitik. Der er ingen grænser for, hvor meget den ene vil overbyde den anden med hvor mange hektar, der skal udtages, og hvor hurtigt og hvor store problemer, det vil løse. Fødevareminister Rasmus Prehn har endda nedsat en ekspertgruppe, der skal sætte fart på udtagningen.

Fagligheden mangler

Udfordringen er, at udtagning som klimaløsning ikke bare bygger på gammel, men decideret forældet viden. Udtagning er slet ikke den snuptagsløsning for klimaudfordringer, som mange tror. Og nu skal den iværksættes uden en seriøs faglig revision. Det burde være påkrævet, inden politikerne iværksætter megadyre uvirksomme løsninger og udløser endnu flere klimaproblemer.

Udfordringerne er nemlig mange:

  1. Udpegningskortene bygger på undersøgelser fra 1980’erne. Mange kulstofholdige jorde er ”brændt af” siden, så reelt har man intet overblik over, hvor mange humusjorde, der findes, og om de vil betyde noget klimamæssigt.
  2. Nogle lavbundsjorde har udviklet en så høj grad af biodiversitet, at de hører under naturbeskyttelseslovens paragraf 3, og derfor må de rent lovmæssigt ikke røres ved.
  3. Øget vandstand på et specifikt areal vil påvirke det omkringliggende areal, hvilket får uønskede effekter på infrastruktur og den landbrugsmæssige anvendelse af de omkringliggende arealer, med risiko for øget lattergasemission.
  4. Vådlægning af kulstofrig lavbundsjord fører til forsumpning, hvilket altid bidrager til meget større udledning af metangas (sumpgas) fra overjorden. Udenlandske undersøgelser viser, at udledningerne af metan kan være stigende i op til 30 år efter vådlægning. Metan er klimamæssigt 25 gange værre end CO2. Størrelsen på metanemissionen ved vådlægning er ikke målt i Danmark, så de indregnede mængder bygger på rent gætværk.
  5. De største miljøgener ved udtagningen af lavbundsjord kommer fra den øgede frigørelse og udledning af fosfor, som vådlægningen af arealerne medfører. Fosfor fungerer som gødning for alger, specielt i foråret, og hvis bestanden af alger stiger betragteligt, medfører det øget iltsvind.
Bind for øjnene gavner ingen

Alle disse udfordringer understreger vigtigheden af øget forskning og viden på området. Hvis vi går ind til opgaven med bind for øjnene, ender det ikke blot som en miljømæssig og klimamæssig skandale, men også som en samfundsmæssig skandale!

Det er denne udtagning, minister Prehns ekspertgruppe, bestående af ene teoretikere, skal hjælpe med til at implementere hurtigst muligt.

Må vi anbefale en læsepause, for at alle bliver opdateret på den nyeste viden.

Eller er læsepauser helt bandlyst i denne regerings tid?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen. Landbrugsavisen har endog behandlet teksten journalistisk, se avisens artikel om emnet via linket HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.