Stop det ensidige fokus i miljødebatten

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, og Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug

Debatten om landbrugets næringsstofudledning vil ingen ende tage.

Men den er ikke værdig overfor de komplekse miljøudfordringer, der skal løses. Debatten kører i samme rille som i de seneste mange år. Uden det flytter noget. Og det påvirker handlemulighederne, der også bliver ensidige.

Fagligheden vakler

Fagligheden vakler i mange debatindlæg – også når det gælder professor-indlæg. Tag nu et længere, meget læst facebookindlæg fra Stiig Markager, som godt nok er professor i havmiljø, men ikke på dyrkningsfladen og ikke landbrug, og som nu i årevis har kaldt på mere af samme medicin overfor landbruget, uden at det har hjulpet, og uden at professoren har tænkt på at tænke anderledes. Alligevel lytter mange. Faglighed og nuancer er en mangelvare.

Det er særdeles væsentligt, at fagligheden vinder indpas. Både for miljøet, klimaet, naturen og landbruget. Derfor dette lidt længere grundige indlæg.

Lidt om nitratspøgelset

Det er nemlig masser af faglighed at tage fat på. Hvis der tages fagligt fat, kan det være, vi nærmer os en løsning. Det gør vi ikke ved at gentage ensidige argumenter hele tiden. Lad os se på situationen med nitratspøgelset i Danmark:

1. EU’s vandrammedirektiv kræver ikke en reduktion af nitrat, som det så ofte påstås. En påstand, som Markager gentager igen og igen. Den danske implementering har valgt at gå denne vej, det er altså noget helt andet. Så det er et ensidigt dansk fokus på nitrat, vi taler om.
2. Målsætningen i vandrammedirektivet er ikke mindre kvælstof, men er: A) fravær af prioriterede stoffer og andre forurenende stoffer, f.eks. PFAS og B) tilstrækkeligt med ålegræs (populært sagt). Det er altså det, vi skal fokusere på, hvis det står til EU. Vi skal måle for prioriterede stoffer i vandmiljøet, som skrevet står i vandrammedirektivet. Det har Danmark nærmest ignoreret fuldstændigt.
3. Kvælstofkravene i de danske vandplaner er udviklet af bl.a. Stiig Markager. Der arbejdes med lysdæmpningsmodellen som eneste årsag til manglende ålegræs. Det er ikke korrekt. Modellen er videnskabeligt underkendt i Den Internationale Forskerevaluering. Der er nemlig mange andre presfaktorer som årsag til manglende ålegræsudbredelse.
4. Kvælstofudledning er primært en udfordring i foråret og sommer (årstidsvariation). Derfor giver det ikke mening at se på den samlede udledning, men på mængden og koncentration forår og sommer, hvilket man ikke gør i Danmark. Her taler man (Markager) udelukkende om helårsudledning.
5. Samtidig øger kravet om efterafgrøder denne forårsudledning. Den frygtede og øgede forårsudledning er altså politisk bestemt.
6. Spildevand med kvælstof er mange steder den største udleder af kvælstof i netop sommermånederne.
7. Der er slet ikke styr på mængderne fra spildevand, der i øvrigt også indeholder kvælstof på ammoniumform, der er giftigt (i modsætning til nitrat).
8. Når der ikke er styr på spildevandsmængderne, er der heller ikke styr på fosformængderne.
9. Forholdet mellem fosfor og nitrat er afgørende – det har der aldrig været tale om her i Danmark.
10. En ny tysk videnskabelig undersøgelse viser, at fosfor fra spildevand er op til 10 gange mere “potent” (https://www.agrarheute.com/…/phosphor-landwirtschaft…) end fosfor fra landbruget.
11. En anden tysk undersøgelse viser, at indsatserne på markniveau er sat i gang fuldt ud, nu skal der andre midler til.
12. De danske vandløbsindsatser medfører forhøjet vandstand, der igen medfører brinkerosion. Det er ikke blevet vurderet for fosforudledning på trods af, at det medfører fosformobilisering og fosfor direkte i vandløbet. Faktum om fosfor er, at det er mega hårdt bundet i landbrugsjorden (partikelbundet), og i realiteten kun kommer i spil, når det kommer i opløst form under iltfrie forhold. Det taler for at lave bedre afvanding og en lavere vandstand i de danske vandløb. Og denne del er jo ikke landbrugets udledning, men vandplansmyndighedernes – om man så kan sige det.
13. De fleste kommuner har ikke styr på deres overløbsstationer. Rigtig mange kommuner ved ikke hvor eller hvor meget. Der er nemlig ikke et overblik over, hvor eller hvor meget spildevand der løber ud. Tallene fra spildevandsdatabasen stemmer ikke overens med virkeligheden.
14. Fosfor ophobes i vandmiljøet. Kvælstof undergår i vandet en denitrifikation, der omdanner det til frit kvælstof, som luften i forvejen har 80 % af. Det sker selvfølgelig ikke for fosfor. Det bliver i fjorden, søen eller hvor det nu lander på bunden. Det er altså fosfor, der er ”styrpinden” i vandmiljøet, ikke kvælstof. Der er ligeledes en sammenhæng mellem N/P (Redfield Ratio), som vandmiljøet naturligt indstiller sig efter. Der er så mange N-kilder, men faktisk kun ganske få fosfor-kilder. Derfor er det ikke meningsfuldt at fokusere på N-begrænsninger på den måde og i det omfang, man gør i dag.

Selvfølgelig har kvælstof en betydning, men der er slet ikke den eneste og enkle årsag/virkning, som bl.a. Stiig Markager påstår.

Tag udgangspunkt i de lokale udfordringer

I virkeligheden burde man tage udgangspunkt i den enkelte fjord eller kystvand og komme med konkrete forbedringsforslag både med hensyn til kemi, miljøfremmede stoffer, ålegræs samt kvælstof og fosfor. Det er jo også netop det, der nu endelig enkelte steder forsøges med ved nedsættelse af lokale kystråd.

Der var i øvrigt lige så stor kvælstofudvaskning fra rodzonen i år 1900, som der er i dag. Tilbageholdelsen i vandsystemet (retentionen) er blevet mindre, så en større andel havner i det marine miljø. Dengang havde miljøet det faktisk godt, og der var masser af ålegræs. Mindst 90 % af ålegræsset forsvandt (på den nordlige halvkugle) i 30’erne af ålgræssyge. Det kan et økosystem ikke tåle. Det var altså ikke landbrugets skyld. Siden dengang har ålegræsset været nogenlunde stabilt og har ikke reageret på, at landbrugets udledning af kvælstof er halveret i de seneste 20-30 år.

Konstruktiv debat ønskes

Men den ovennævnte professor plæderer altså stadig for mere af samme medicin.

Lad os nu komme i gang med en konstruktiv miljødebat, i stedet for blot at fokusere enøjet på et enkelt emne, der ikke engang er et problem, men kun tjener til formål at dække over andre udfordringer og problemernes kompleksitet.

(Indlægget har også været bragt i bl.a. landbrugspressen, eksempelvis Grovvarenyt. Du kan også se Effektivt Landbrugs hjemmesideudgave via linket HER).