Af Anni Matthiesen (V), medlem af Folketinget og Miljø- og Fødevareudvalget
”Vi tør ikke længere lade vores barn sove i barnevognen ude i haven”.
”Jeg tør ikke længere lade børnebørnene lege i skoven tæt på, hvor vi bor”.
”Vi er utrygge, når vi går tur med hunden”.
”Der er ulvespor i marken, hvor vi arbejder”.
”Vores husdyr virker nu hele tiden stressede”.
”Jeg har mistet ni lam, som alle var sprunget i åen og druknet”.
”Vi ser ikke mere rådyr eller samme antal krondyr som for få år siden”.
Alle disse budskaber har jeg fået inden for de seneste uger. Og det gør mig både vred og bekymret.
Det kan ikke være rigtigt, at vi, der bor uden for byerne, skal gå rundt i utryghed på vores egen matrikel.
På samrådet om ulvebestanden, som vi i Venstre sammen med DF havde indkaldt miljøministeren til torsdag den 15. september, kunne ministeren oplyse, at der på nuværende tidspunkt er registreret 30 ulve i Danmark. De befinder sig alle i Jylland, og der er sket en fordobling det seneste år.
Jeg mener ikke, der er plads til så mange ulve i Jylland, og jeg mener, at der skal sættes flere kræfter ind for at få tilladelse fra EU til at regulere i antallet af ulve.
Kort og godt har vi ikke plads til ulve i Danmark. Vores land er for lille, og befolkningen bor for tæt.
Samtidig synes jeg, det er for let blot at sige, at ulven er fredet i hele EU, og at den derfor skal have lov til at være i Danmark.
Regeringen bør søge om dispensation fra EU’s habitatdirektiv. I Sverige er der store områder, som er fredet for ulve af hensyn til ren-avlen, så derfor burde det vel også være muligt, at Danmark kan få en dispensation.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i dagspressen, du kan eksempelvis læse Fredericia Dagblads webudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
