Af Mette Rosendal, farmaceut, Jordrup
Jeg går til lægen og får målt for højt blodtryk.
Lægen vælger at behandle mig med præparat A med X mg dagligt. Efter en måned viser det sig, at blodtrykket stadig er for højt. Jeg får stadig præparat A med nu XX mg daglig. Sådan fortsætter det længe uden effekt. Lægen vælger derfor at anvende præparat B, for mit blodtryk skal ned.
Forleden var jeg til landbrugsmøde med min mand. Det handlede om landbrugets reguleringer for at bedre vandmiljøet i vandløb og havet. Man har besluttet, at vandmiljøet skal bedres. Landbruget reguleres derfor med præparat A (= kvælstof) i X mg (= tons i reduktion). Igennem mange år har man kun målt for dette præparat, og man har kun benyttet det samme, man har bare ændret antal X’er (altså tons i reduktion). Uden at opnå en forbedring af vandmiljøet.
Hvis det var min læge, som havde behandlet mit forhøjede blodtryk så ensidigt uden gevinst, så var han for længst skiftet ud.
Som alle andre må også de, der står for at regulere vandmiljøet, lære at tænke anderledes. Man må overveje, hvad der ellers kan have indvirkning. Det har stærke kræfter længe prøvet at fortælle, men det vinder ikke gehør. Af den simple årsag, at man ikke vil betale for at fjerne alle de påvirkninger, vi ved er skadelige for vandmiljøet.
Og nu har man så fundet et stof, der udledes i skadelige mængder, PFAS. Det burde ikke have været nogen overraskelse. Man burde jo have målt i mange år. Derfor må vi i gang med at måle for andre stoffer, så vi kan få helbredt patienten, vandmiljøet.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten, du kan se avisens onlineversion via linket HER. Skribenten Mette Rosendal har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Hun har tidligere skrevet om samme emne, du kan eksempelvis se et link til et andet læserbrev herunder).
