Mindre kvælstoftilførsel giver ikke mindre iltsvind

Bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug opfordrer til at se knap så enøjet på udfordringerne med vandmiljøet

klaus-aage-3

Af Klaus Aage Bengtson, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Holtetvej 91, 9370 Hals

Det lugter ved Sebbersund Bredning. Bunden kan ikke ses igennem vandet. Der er iltsvind – igen. Kvælstof (N) og fosfor (P) fra markerne får skylden. Også i en artikel i Nordjyske (28.8.).

Her står vi ved et dilemma. N-koncentrationen er reduceret med 40-45 procent – mindst – siden 1989. Limfjordens N-tilførsel er faktisk ikke ret stor sammenlignet med andre danske fjorde. Alligevel er iltsvindet øget.

Andre faktorer

Hvorfor får landbrugets N-udledning stadig skylden? Hvorfor ser man ikke på andre faktorer, når nu reduktion af N ikke hjælper? Der er jo ting at gøre.

Der er nemlig andre faktorer at se på: Ålegræssets max-dybde er reduceret med en meter i samme periode. Der kan udplantes ålegræs.

Ændringer i sommervejret har betydet kraftigere lagdelinger mellem ferskvand og saltvand i de berørte områder. Når vores vandløb fører mindre ferskvand ud i fjorden i sommerperioden, øges saltindholdet betydeligt. Større saltindhold betyder, at bundforholdene bliver mere iltfattige. Derfor bør man se, om man kan mindske saltvandsindtaget til Limfjorden ved en stormflodssluse ved Thyborøn Kanal.

Det kan også være en idé mekanisk at blande vandet ved Hjarbæk Fjord og at udlægge stenrev. Stenrev vil øge iltindholdet.

Få styr på spildevandet

Samtidig er vi vidne til store udledninger og overløb fra vores rensningsanlæg. I en mængde, som ingen kender til. Spildevandet indeholder vandopløseligt fosfor, der lettere kan skade vandmiljøet end det åbne lands partikelbundne fosfor. Samtidig med at spildevandet også indeholder organisk materiale, miljøfremmede stoffer og kvælstof. Få styr på disse udledninger.

Landbruget har reduceret N-tilførslen til fjorden i 40 år – uden at det har hjulpet på iltsvind i de varme somre – og landbruget vil blive ved med at arbejde med miljøudfordringerne. Men det var måske alligevel en idé ikke at kigge så enøjet på problemet – men se den brede vifte af udfordringer, som vores dejlige fjord – eller rettere sagt bælt – har. Og så gøre noget ved det.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Nordjyske).

Scroll to Top