Fødevareindustrien rammes hårdest af energikrisen

Meromkostningen som følge af stigningen i el- og gaspriserne går især udover landbrugs-universet, viser opgørelse

høst

DI Energi har opgjort, hvilke brancher der har fået den største meromkostning som følge af stigningen i el- og gaspriserne.

Førstepladsen indtages på suveræn vis af fødevare- og drikkevareindustrien, der kan ”prale” af meromkostninger på samlet set ikke færre end godt og vel 6,7 milliarder kr.

Plast-, glas- og betonindustrien tegner sig for et beløb på omkring det halve, og på de efterfølgende pladser følger den kemiske industri, metalindustrien, maskinindustrien, træ- og papirindustrien, medicinalindustrien, olieraffinaderier, møbelindustrien samt – på 10. pladsen – tekstil- og læderindustrien.

”Det er en tredjedel af industriens samlede energiforbrug, der anvendes på fødevarevirksomhederne, og derfor gør det selvfølgelig ekstra ondt i den industri, når energipriserne stiger”, siger Troels Ranis, som er branchedirektør for DI Energi.

Du kan se Dansk Industris opgørelse via hjemmesiden HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top