En CO2-afgift vil straffe verdens mest klimavenlige landbrug  

Man kan ikke ændre biologiske processer via afgifter, skriver Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør

landskab-hvede-juli-16-1

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring

Udledningen af klimagasser fra dansk landbrug var 26 % lavere i 2021 end i 1990. Målet om 55-60 % reduktion kan nås i 2030, forudsat at der forskes målrettet, og der gives råd til og plads for udvikling. En positiv udvikling vil bremses alvorligt af en CO2 afgift.

En afgift har to formål:

  1. at støtte en adfærdsændring.
  2. at staten får indtægter.

En afgift på landbrugets CO2-udledning vil primært have indtægtsformålet – for man kan ikke få biologiske processer til at ændre adfærd – ikke engang ved en afgift. Man kan derimod arbejde på at minimere udledningen. Det har dansk landbrug gjort længe, og man har opnået meget. De lavthængende frugter er således allerede plukket. De næste koster.

Mennesker og dyr har brug for fødevarer. Danmark er verdensmestre i at producere mest klimavenligt. Det har det uafhængige internationale analyseinstitut World Resources Institute påvist adskillige gange, og Yale Universitet i USA beviser det på ny denne sommer. Danmark topper således listen ”Environmental Performance Index” (EPI) i 2022. Ikke færre end 180 lande er gennemgået med hensyn til klimaforandringer, miljøsundhed og økosystemvitalitet i det givne år og et tiårigt tilbageblik. Denne topplacering og ros til dansk landbrug giver grund til at blive ved med at producere fødevarer i Danmark. CO2-udledningen kender jo ikke landegrænser.

Hvis den danske fødevareproduktion vedblivende skal toppe sådanne klima- og miljølister, er det nødvendigt hele tiden at forbedre sig. Det kan blive svært, hvis der både skal betales afgift og udvikling. Der er ikke råd til begge dele.

Lattergas – et usikkert estimat

Landbrugets udledning består primært af lattergas, metan og udledning fra brug af fossilt brændstof.

Omkring 45 % af landbrugets klimabelastning er beregnet lattergasudledning, baseret på mikrobiel omdannelse af planterester og gødning. Den danske lattergasudledning er meget mindre end andre steder i verden, hvor der f.eks. dyrkes ris. Hovedparten (5/6) af den lattergas, der udledes fra dyrkning af planter på verdensplan, sker i troperne og især i forbindelse med risdyrkning.

Der findes ingen nye målinger over udledningen af lattergas i Danmark, men der forskes i det, og derudfra vurderes, at den danske udledning er væsentligt lavere end de indberetninger, der laves på baggrund af beregninger fra IPCC. I mangel af danske undersøgelser skal danskerne anvende en tabelværdi. Det betyder, at der bliver indregnet én procent af gødningstildelingens kvælstof. Det er en værdi, der ikke giver mening i Danmark, hvor det ofte vil dreje sig om væsentligt mindre.

Danske landmænd har allerede reduceret lattergasudledningen betydeligt: Velafvandede marker, kalkning, positionsbestemt gødskning på uensartede marker, gylleforsuring, nitrifikationshæmmere til gødning samt arbejdet med Cultivation Agriculture (reduceret jordbearbejdning) osv. reducerer påviseligt lattergasemissionen, men dette indregnes i dag ikke i den beregnede værdi.

Samtidig er der mange paradokser i klimaudledningen. En vådlægning, som mange taler for, vil øge lattergasemissionen, specielt i randområderne til vådlagte arealer.

Efterafgrøder, der nedarbejdes i jorden, vil medføre øget lattergasudledning. Paradokset er endnu større her: Jo mere kvælstof en efterafgrøde har opsamlet, desto større risiko for lattergasudledning under nedbrydning den følgende vinter og forår.

Udledningen af lattergas påvirkes kraftigt af vejrforholdene, specielt af nedbøren. Ved et tørt forår som i 2022 er udledningen lavere end i et normalt år.

Derfor er det urimeligt at lægge afgifter på lattergas, der er vanskelig målbart, og som varierer med vejrliget og jordbundsforhold. Så kunne man lige så godt forlange, at folk skulle betale afgift af løn optjent på regnvejrsdage.

Metan

Metan, der primært kommer fra køernes bøvser, er kortlivet i atmosfæren og består kun af det kulstof (CO2), der har været i koens foder, og optaget fra luften, uanset hvor det er dyrket. Den bidrager derfor ikke til øget CO2 i atmosfæren, så længe antallet af køer er stabilt. I Danmark er antallet faldende og har været det i mange år. Så køernes metanudledning er faldende.

Udtagning af landbrugsjord og vådlægning af landbrugsjord er et særdeles usikkert virkemiddel. Det er højst 20-30.000 hektar, der reelt kan vådlægges. Risikoen for at disse jorde efterfølgende vil lække sumpgas (metan), er meget stor, og denne metan er ligesom fossilt metan (naturgas) ikke kortlivet.

Anvendelse, optag og lagring

Jorden indeholder en meget stor andel af kulstof. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at holde det stabilt i jorden. Ved at sikre jorden tilstrækkelig tilførsel af organisk materiale kan indholdet af kulstof bibeholdes og øges. Det kræver dog, at planterne forsynes med tilstrækkelig mængde næringsstoffer (gødning), hvilket er påvist i danske og internationale mangeårige (over 100 års) forsøg. Ved hjælp af nyere teknikker, hvor planterester og gylletørstof termisk forgasses, fremstilles udover biogassen også biokul, kaldet biochar. Dette meget kulstofholdige produkt tilføres jorden. Da det nedbrydes meget langsomt (flere hundrede år) sikrer det kulstoflagring i jorden.

Landbrugets voksende afgrøder optager masser af CO2 sammen med levende skov og natur. Dette CO2-optag er del af den naturlige cirkulære proces, hvor CO2 udåndes af mennesker og dyr, når de anvender planteprodukternes energi som føde. Stopper vi med at dyrke arealer i Danmark, vil den mindre mængde foder og fødevare skulle importeres fra andre dele af verden. Det vil betyde øget pres på dyrkning andre steder, eller endnu værre, energien, som afgrøderne nu giver, vil skulle skaffes ved øget forbrug af fossile energikilder.

Biogas står centralt i grøn energiproduktion. Det organiske materiale (kulstof) i gylle og planterester, som alt sammen er optaget fra luften af planterne på marken, anvendes nemlig til produktion af masser af metan. Det er opgraderet biogas, og igennem biogasanlæg føres det ud i naturgasnettet.

Biogas forventes i Danmark helt at kunne erstatte naturgas i 2030 – og afløser hermed fossilt kulstof med kulstof optaget af planter. Allerede nu udgør biogasproduktionen over 25 % af det danske gasforbrug. Biogas produceres døgnet rundt hele året er ikke afhængig af vejrforhold og er dermed en meget stabil energikilde.

Fossilt brændstof

Landbruget bruger fossilt brændstof i form af diesel i traktorer og andre maskiner, ligesom der bruges varme og el.

Hvis man absolut vil lægge klimaafgifter på dansk landbrug, kan de lægges på brugen af fossile brændstoffer. Her kan der nemlig gives et incitament til en omstilling, hvor der rent faktisk er en mulighed for omstilling.

Scroll to Top