Det er for dumt at udfase dele af landbruget i en tid med fødevarekrise

Forbrugerne betaler prisen for de uintelligente tiltag, som den ”bedrevidende og frelsende magtelite” i Danmark påfører landbruget, skriver BL-æresmedlem i denne Politiken-kronik

knud-2

Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Tørringvej 30, Jelling

I de seneste måneder har hollandske landmænd bakket op af den hollandske befolkning lavet store protestdemonstrationer med traktorer, lastbiler, fiskekuttere, protestmarcher m.m. Det sker grundet voldsomme miljø- og klimakrav mod det hollandske landbrug. Det er dog ikke meget, de store medier i Danmark har vist interesse for dette!

De hollandske kvælstof- og ikke mindst klimakrav ligner dem, der påtænkes indført af ”kloge hoveder” i Danmark, og som også vil ramme både landbrugsfamilierne økonomisk hårdt og store dele af landdistrikterne og den del af befolkningen, som har færrest penge at leve for! Så de voldsomme prisstigninger på fødevarer og energi rammer ikke så meget dem, der bestemmer – for de har sørget for at give sig selv en god løn og naturligvis med bonusser, både hvis de gør det godt eller skidt.

Floskler og udokumenterede påstande

Og nu kører antikvælstof-fanatikerne igen deres sommertogt mod landbruget. Det ene inkompetente indlæg og læserbrev efter det andet bakkes op af journalister, som ikke sætter sig ind i virkelighedens verden. Men de fleste bruger de samme floskler og påstande i ”kampen” for at nedgøre en af verdens mest miljø- og klimavenlige produktioner af fødevarer, nemlig det danske landbrug.

Gang på gang undres jeg over, at politikere, forskere og ”grønne” NGO’er for enhver pris vil nedsætte fødevareproduktionen i forskellige EU-lande og især i Danmark. Og i en tid, hvor der er udsigt til mangel på basale fødevarer i verden og med deraf voldsomme prisstigninger, så er det da ikke særligt intelligent at komme med forslag om at lukke op mod halvdelen af landbrugets husdyrproduktion ned fra et af de mest miljø- og klimavenlige landbrug i verden.

Når varer fra LEGO, Grundfos og andre efterspørges ude i verden, fordi de er bedst, så glædes man over det og sælger mere af det. Det skaber arbejdspladser og penge i statskassen. Sådan må det også være for danske fødevarer. Vi lever i en global klimaverden, ikke i en dansk lukket osteklokke – og derfor gælder det vel om at producere de varer, der efterspørges, hvor det giver bedst mening miljø- og klimamæssigt. Og vi ved som et faktum – det bekræftes af bl.a. det uafhængige, amerikanske World Resources Institute – at Danmark er i top tre i verden, når det gælder eksempelvis klimavenlig grise- og mælkeproduktion.

Skal man så også skære i sygeplejen?

Det mest groteske er, at EU er nettoimportør af fødevarer – altså vi køber flere varer i lande med meget større klima- og miljøbelastning end de miljø- og klimavenlige varer, vi selv kan producere flere af.

Det svarer til, at i en tid med stor mangel på nyuddannede sygeplejersker, så foreslår ”magtsystemet” at lukke halvdelen af sygeplejeskolen ned, fordi sygeplejerskerne forurener miljøet med al den medicin, de bruger for at helbrede patienterne. Hvem ville foreslå noget sådant?

De samme godtroende politikere, vismænd og ”halvgrønne” NGO’er tordner om CO2-afgifter på landbrugets udledninger af metan- og drivhusgasser, især fra køerne. Gang på gang får vi tudet ørerne fulde med, at vores klimaforandringer er menneskeskabte – hvorfor i himlens navn skal de dyr, der har været her hele tiden, så udskammes for det? Jeg troede, at menneskabt CO2-udledning kommer fra sådan noget som internet, biler, flyvere, aircondition og alt andet ”skrammel”, vi har forbrugt voldsomt meget af de seneste mange år, det meste importeret den lange vej fra Kina – men nej, det er altså køerne, der ødelægger det hele!

Landbruget er langt foran med den grønne omstilling

30-40 år inden nogen snakkede klimakrise, havde vi ca. 1 mio. stk. malkekøer i Danmark. I dag har vi kun en halv mio. køer, og de producerer lige så meget mælk som dengang og endda med meget mindre brug af foder og areal. Der indkøbes også meget mindre gødning pr. mark i forhold til for 30-40 år siden, netop fordi vi udnytter næringen i gyllen meget bedre på markerne end dengang, vi har genetisk udviklede højt ydende planter, plantebeskyttelsesmidler, og landbruget har i det hele taget formået at dygtiggøre sig. Vi landmænd er langt foran med den grønne omstilling i forhold til den mængde mad, vi producerer nu i forhold til tidligere. Vi udleder mindre, end vi nogensinde har gjort!

I den tid, vi har halveret antallet af køer, er antallet af biler femdoblet, der var ingen internet, pc’er, mobiltelefoner, streaming og andre af disse energi- og CO2-forbrugende produkter for 30 til 40 år siden. Så må logikken da være, at det er dem, der har tilført mere, som skal sænke udledningen – da ikke dem som har halveret antallet af køer!

Tænk sig, at der er ”kloge” vismænd, som mener, at hvis vi bare lægger CO2-afgift på disse biologiske prutter på køer og de livsnødvendige madvarer, vi producerer på markene – ja, så bliver der færre klimaforandringer. De er endda så kloge, at de kan regne ud, at så vil nogle af os nok ikke kunne sælge vores varer, fordi de bliver dyrere end dem, supermarkedet kan købe i udlandet, og dermed vil mange landmandsfamilier gå fallit. Det er jo dåsepant om igen – der hentes over 1 mio. dåser i Tyskland hver dag, de fleste er kørt i lastbiler fra Fredericia til på den anden side af grænsen og hentes hjem igen af ”klima- og miljøvenlige” forbrugere i deres biler.

Planteavl tæller også på klimaregnskabets positivside

Ingen nævner, at landbrugets planter på markene opsuger store mængder CO2, altså betyder noget positivt for klimaregnskabet. En velgødet hvedemark optager 15-20 tons CO2 på et areal som en fodboldbane! Dette CO2-optag bør selvfølgelig modregnes i en CO2-afgift. Grotesk, at hvis markene leverer halm til et fjernvarmeværk eller gylle til et biogasanlæg, så kan det sagtens modregnes, for så leveres der pludselig ”CO2-neutral varme” til forbrugerne. I øvrigt leveres en fjerdedel af naturgassen i Danmark af biogas fra landbrugets gylle- og planteproduktion – dette kunne nemt øges, og man kunne derved undgå at skrotte et velfungerende rørsystem til gassen. Det ville spare mange forbrugere for unødvendige omkostninger til nyt varmeanlæg – men nej, det passer ikke ind i den politiske grønne omstilling.

”Med en CO2-afgift til landbruget vil der nok blive en 15-20.000, der mister deres arbejde i landdistrikterne” siger de kloge, men pyt, disse mennesker ”omskoles” bare og finder noget andet arbejde inde i byerne. Nej tak, vi har faktisk valgt at leve væk fra byerne og producere mad til de mennesker, som skal have noget at spise hver dag både i Danmark og andre lande. Det viser da tydeligt den manglende respekt for det, der ”foregår” i provinsen og de mennesker, som har valgt at leve deres hverdag på den måde.

Sund fornuft kræver ingen vismandstitel

Kære forbrugere – vil I bruge penge på at medvirke til at udfase gode danske produkter, og så skal vi importere og transportere mad fra udlandet? Uden at være ”vismand”, siger min sunde fornuft, at det er rent galimatias for klimaet og din og min økonomi.

Lige nu skal vi landmænd til den store eksamen: Vi har her i august høstet vore afgrøder. Så får vi afgjort, om vi har passet vore marker til et 12-tal i samarbejde med vejret og naturens luner. Vi kører dog ikke studenterkørsel, men der har været en del trafik med vore kornvogne for at få de gyldne varer hjem i hus. Da vi er afhængige af vejret, bliver det til lange dage. Samtidig har ”kloge skrivebordsdiktatorer” bestemt, at vi skal udså nogle vilde planter, der ikke kan høstes på op mod halvdelen af vore marker inden den 20. august.

Også selv om det regner, og vi ikke kan høste kornet inden 20. august – ja, så skal vi stadig så marken til. Ellers straffes vi. Det er dybt godnat, men de ”kloge grønne” og helt åbenlyst fagligt totalt uvidende politikere har bestemt det sådan. Det mest tåbelige er, at planterne har to måneder at gro i, så kan de pløjes ned, og markerne ligger sorte og ”døde” hele vinteren. Altså intet optag af næringsstoffer, intet optag af CO2 og ingen mulighed for biodiversitet. Til foråret skal vi tilså marken en gang mere (klimabelastning) og med en afgrøde, der giver 20-30 % mindre udbytte i en tid med fødevaremangel, og det viser sig endda, at det giver større udledning af kvælstof om foråret, fordi der ingen vækst er på marken inden hen i april-maj. Oveni har dette ”magtsystem” besluttet, at vi skal braklægge yderligere 4 % af vores marker.

Den ene tåbelighed efter den anden

Kære forbrugere. Det er sådanne politiske tåbeligheder, vi udsættes for i en tid med voldsomme priser på mad, og I kommer til at betale os for ikke at avle mad på disse ”nye” brakmarker, dermed er der udsigt til endnu højere priser på jeres mad.

Det er som om, at de ”kloge og bestemmende” tror, at alle selvstændige har en utømmelig baglomme, hvorfra man bare kan opkræve nye afgifter, stille krav om dit og dat. Hvis der skal lægges afgifter på produktion af fødevarer, er det jo piskende nødvendigt, at salgsprisen på vores varer pålægges ”afgiften”, og så er det jo forbrugerne, der kommer til at betale ”gildet”. En ko prutter ikke mindre af en afgift, men hvis man i stedet bruger pengene på udvikling af ”pruttefrit” foder, hjælper det i klimakampen. Det er da almindelig sund fornuft og ikke ”studeret vismandslogik”.

Vi producerer, hvad forbrugerne efterspørger

”Jamen, landbruget skal omstilles til at lave planteproteiner til menneskeføde, så redder vi både klima og havmiljøet” lyder de fagligt uvidendes opråb hele tiden.

Den slags nonsens er svært at høre på hele tiden. Sig mig engang, hvor tror I, alle de grøntsager, kartofler, gryn, mel, øl, madolie osv. i butikkerne kommer fra? Ja, de kommer fra landbruget. Så spis nu løs af alle de plantebaserede varer, som I råber op om – vi skal nok levere, men det er altså forbrugerne, der skal ”omlægge” madvaner for at ændre produktionen. CO2-afgiftens mål er jo, at folk ikke skal have råd til at købe kød og på den måde skal tvinges til at leve af ”billig” plantebaseret føde. Så kan dem med de store lønninger så stadig selv vælge, hvad de vil spise, for de har råd til kød med ”dåsepant” på. ”Jamen, vi køber bare økologi ”, hører jeg gentagne gange. Ja, der forudser jeg, at CO2-afgiften bliver endnu højere grundet de lavere udbytter i marken.

Så kære forbrugere – er det den måde, I ønsker at komme til at leve af plantebaseret mad, altså at ”magteliten” gør andre fødevarer så dyre med afgift, at I ikke har råd til at købe dem?

Nyttesløs drikkevandssatsning

Et andet område, hvor ”magteliten” gerne vil bruge forbrugernes penge, er til at købe for 10 mia. (1.500 kr. pr. person i Danmark) ”grundvandparker” af landmandens marker for at skaffe ”rent” drikkevand på disse marker og plante skov rundt om boringerne. Et lyst hoved kunne måske foreslå, at boringerne i stedet laves i skoven – der er da både træer og fri for landmænds ageren. Win-win? Nå ja, for under byerne er der så forurenet, at der kan man ikke bruge vandet længere. Så det er da kun godt, at landbruget har passet på vandet imens. Man vil købe jorden fri for moderne landbrugsdrift, så der må ikke sprøjtes med de moderne bionedbrydelige midler, som Miljøministeriet har afprøvet og godkendt efter verdens strengeste krav. Går midlerne i grundvandet under afprøvning, kan de slet ikke godkendes!

Og en gennemgang af statistikker for drikkevandsprøver viser, at der ikke er sløjfet én eneste boring i årtier grundet det, vi sprøjter ud på markene. Se mere på: http://www.ffbg.dk. De fleste boringer er sløjfet som følge af gamle totalukrudtsmidler, der har været forbudt i over 30 år og brugt af DSB, til veje, stier, gårdspladser, vandværker m.m., mens resten af boringerne er sløjfet grundet rester af biocider fra træbeskyttelse og maling.

Tåbeligt at bruge så mange af vandforbrugernes penge på ”grundvandsparker”, når der stadig må vintersaltes på vejene, bruges træbeskyttelse og maling, er vandløb hvor der udledes spildevand, og biltrafik der udleder ”skidt” til vejgrøfterne omkring de samme arealer.

Voldsomme omkostninger

Så kære forbrugere af fødevarer, vand og natur. Dette for at forklare lidt om de voldsomme omkostninger, som den ”bedrevidende og frelsende” magtelite i Danmark påfører de ”almindelige menige” forbrugere uden at blive spurgt til råds om, hvorvidt forbrugerne overhovedet ønsker at bruge så mange penge.

Penge, der snildt kunne bruges på at nedsætte afgifter, bedre velfærd for syge, svage og ældre mennesker og til vores børn – er det ikke sådan, en ”rigtig” politiker der gerne vil genvælges, plejer at ”love” for din stemme?

For selvfølgelig skal vi have et grønnere Danmark, men i en hastighed og med sund fornuft, så alle kan være med – ikke noget der kun er for ”magteliten” og de ”politisk korrekte og bedrevidende” som tromler nye ublu krav hen over alle andre i deres iver for at bestemme alt og samle mere magt til sig selv!

Et grønnere Danmark skal være i et tempo, så alle har råd til at leve anstændigt, og hvor landbruget er en del af løsningen. Vi har arbejdet på den grønne dagsorden i lang tid og opnår hver dag nye resultater. Lad os sammen glæde os alle de fremskridt, der kæmpes for og opnås alle steder, og bruge penge på udvikling i stedet for tåbelige afgifter, der gør mad og energi endnu dyrere for alle.

(Indlægget har også været bragt som kronik i dagbladet Politiken, du kan se avisens onlineversion via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

5 kommentarer til “Det er for dumt at udfase dele af landbruget i en tid med fødevarekrise”

    1. Kære Svend at landbrugsdrift skulle bidrage til at mindske Co2 i atmosfæren er et falsk narrativ på linje med at dansk korn er uønsket i udlandet, eller blot vandløb oprenses og grødeskæres vil der ikke være overløb eller oversvømmelser, eller at der ingen bivirkninger er ved syntetiske sprøjtegifte, eller at det ikke skader miljøet at der i EU hvert år opfødes og slagtes omkring 300 mio. stykker kvæg, får og svin og fire mia. høns.

  1. Knud Jeppesen, det er for dumt at bruge landbrugsarealer til solceller, selv om landmanden tjener på det.
    Knud Jeppesen, det er for dumt at bruge 80% af landbrugsarealet til dyrefoder. Mennesker der sulter har ikke råd til dansk svinekød.
    Knud Jeppesen, det er for dumt at verdens mest miljø og klimavenlige produktion udleder 70% af det kvælstof der udledes til vandmiljøet i og omkring Danmark. (kilde Seges).
    Knud Jeppesen, det er for dumt at påstå at der bruges mindre gødning. Fra 1980 til 2020 er forbruget af handelsgødning faldet med 25%, samtidig er antallet af svin steget med 25%, det må jo give 25% mere gylle. Fra 2016 til 2020 er forbruget af handelsgødning steget med 27% så det går den forkerte vej. (Kilde landbrugsstyrelsen)
    Knud Jeppesen, det er for dumt at Lego og Grundfoss mfl. ikke får det samme i støtte som landbruget, det samme som indtjeningen. Industrien har overskud og betaler skat til landet.
    Knud Jeppesen, det er for dumt at betale landbrugsstøtte til hele landbruget, det vil da være meget bedre at støtte vores hjemlige forbrug og sikre normale priser og fødevaresikkerhed i landet (EU.)
    Knud Jeppesen, du nævner tab af arbejdspladser, gælder det også tab af arbejdspladser når svin sendes til slagtning i Tyskland og Polen.
    Knud Jeppesen, du nævner at en velgødet hvedemark optager 15-20 tons CO2 på et areal som en fodboldbane. Det må vel også gælde brødhvede som der er mangel på ude i verden.
    Knud Jeppesen, du nævner at vandet under byerne er forurenet, på Ærø er mere end halvdelen af vandboringerne forurenet med pesticider, Ærø er ikke just et bysamfund.
    Du næver at lyse hoveder kunne finde på at foreslå vandboringer i skoven, det har vi da her hvor jeg bor. Du nævner at der ikke er sløjfet vandboringer, der er da steder hvor man fortynder vandet mad vand fra et rent vandværk for at nå under kravene.
    ”Så kære forbrugere af fødevarer, vand og natur” skriver du Knud Jeppesen. Ja fødevarer og vand skal vi have; men det kniber med naturen her i landet. Vi er Europas naturfattigste land, så det vil vel ikke være en katastrofe at braklægge 4% af landbrugsarealet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.