”De fodrer hunden med dens egen hale!”

Svineproducenter langer ud efter Danish Crown for nye planer om at give ekstra til såkaldt bæredygtig svineproduktion

grisestald

Danish Crowns beslutning om at indføre et bæredygtighedscertifikat blandt leverandørerne får ikke ligefrem landets svineproducenter til at juble.

Ifølge Danske Svineproducenters hjemmeside er bl.a. svineproducent Lars Andersen fra fynske Hesselager meget utilfreds med slagterikoncernens nye bæredygtighedstiltag – der betyder, at det koster svinebonden 10 øre på afregningen i forhold til fuld afregning, hvis man ikke lever op til certifikatet ved løbende at indberette grisenes foderforbrug.

”Jeg synes ærligt talt, de skulle bruge kræfterne på at få solgt noget kød”, siger Lars Andersen.

Han giver ikke meget for Danish Crowns meldinger om, at man med det nye tiltag vil belønne landmænd for bæredygtig produktion.

”De vender det helt på hovedet. De tager de 10 øre, det koster, fra ejernes egne penge, og man kan sige, at de fodrer hunden med dens egen hale. Det er pisk eller gulerod. De bruger vores egne penge på det her, og der er ingen dokumentation på, at det vil give en merværdi på vores afsætning”, lyder det fra Lars Andersen.

Du kan se mere på Danske Svineproducenters hjemmeside HER samt i Maskinbladets omtale HER.

Du kan desuden læse mere om Danish Crowns nye bæredygtighedstiltag i Landbrugsavisens og Maskinbladets artikler om emnet HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top