BL-økolog: Vi økologer udleder ikke mindre kvælstof

Bæredygtigt Landbrugs bestyrelsesmedlem, den nordjyske økologiske landmand Klaus Aage Bengtson, er blevet interviewet af Jyllands-Posten

Klaus Aage Bengtson hos BL

Økologi opfylder et behov i markedet men redder ikke klima- og miljøudfordringerne.

Sådan har det længe lydt fra Klaus Aage Bengtson, økologisk landmand og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug. Nu fortæller han også om sine erfaringer i Morgenavisen Jyllands-Posten, der har interviewet ham i fredagsudgaven.

”Der er større CO2-udledning pr. kilo fødevarer på et økologisk landbrug end på et konventionelt landbrug. På mit landbrug bruger vi i dag dobbelt så meget dieselolie, som man gør på et konventionelt landbrug”, siger han bl.a.

Klaus Aage Bengtson påpeger også, at det økologiske landbrug heller ikke udleder mindre kvælstof. På sit eget landbrug har han målt en større udledning af kvælstofholdig gødning, efter at han i sin tid gik over til økologi.

Inden længe bliver den nordjyske landmand igen konventionel bonde – så vil han nemlig kunne avle 50 procent mere på sine marker.

Klaus Aage Bengtsons synspunkter om økologi bakkes i Jyllands-Postens artikel i øvrigt op af professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

1 kommentar til “BL-økolog: Vi økologer udleder ikke mindre kvælstof”

  1. Det kunne være interessant med nogle tal på kvælstofstab fra de dyrkede jorde. Nu fortæller I jo, at der er rigtigt nok er forskel på konventionel og økologisk drift, så kunne det være godt for alle, at I fortæller sort på hvidt, hvad tabet af kvælstof til vandmiljøet er.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.