Befolkningen bakker op om de hollandske landmænd

Regeringen i Holland ventes at få tæsk ved de kommende regionsvalg, vurderer ung hollandsk landmand

holland-illu

”Det er en slags borgerkrig. Og vi har folket med os i kampen”.

Sådan lyder det i Effektivt Landbrug fra den unge hollandske landmand Jos Ubels om de seneste måneders demonstrationer, blokader og protester rettet mod de hollandske politikeres planer om at begrænse den hollandske landbrugsproduktion.

Den hollandske befolkning er således på landmændenes side overfor regeringen, fastslår landmanden. Det kan man se på alle de huse, der har det hollandske flag hejst omvendt – med den røde stribe nederst. Den skulle være øverst.

”Det er en protest mod regeringen og for landmændene. Alle er mod regeringen – næsten. Det ser svært ud. Eller nærmest umuligt. Men vi satser på de kommende regionsvalg i februar 2023, hvor alt tyder på en stor udskiftning af de lokalt valgte politikere, til langt flere der støtter de hollandske landmænd”, lyder det optimistisk fra Jos Ubels.

”Lige nu er opinionsmålingerne meget med os landmænd og vores politikere”, tilføjer han.

Du kan læse mere i Effektivt Landbrugs omtale HER.

(Billedet, der ledsager denne artikel, er tilsendt af et medlem af Bæredygtigt Landbrug – som på denne måde viser sin sympati med de hollandske landmænd).

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top