Ulvebestand på 100 er en mulighed i løbet af 5 år

Ulveforskere mener, at vi kan nå op på 100 ulve i Danmark i løbet af fem år. Det mener Ulf Nielsen er et uholdbart fremtidsscenarie

Ulf Nielsen

Af Ulf Nielsen, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev 

100 ulve i Danmark. Den antagelse og det ønske gentages i pressen som et muligt mirakel af mennesker, der ikke berøres af ulvenes lemlæstelser af vores husdyr. Udover at lemlæste vores dyr genner ulvene også vores husdyr ud af indhegningerne

Jeg taler af egen ulve-erfaring. Jeg var den første i Nordjylland, der fik erstatning for en kalv, som ulven havde dræbt og ædt en del af. Erstatningen var kr. 2.500 for den lille kalv, som uden omkostninger vel ville være ca. kr. 5.000 værd om efteråret. Det er desværre kun en lille del af ulemperne ved ulveangrebet. Vores daværende Angus besætning på ca. 100 dyr var spredt i tre retninger. Dog stadig indenfor vores ydre hegn. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor de var endt, hvis de var løbet gennem de ydre hegn.

Følgerne af ulve angrebet varede i ca. 3 år. Hvis der kom fremmede mennesker i nærheden af dyrene, løb de ud i den fjerneste del af indhegningen.

For 3 år siden fik vi 11 ungheste gennet ud af en indhegning ved Bulbjergvej. Hestene havde nedlagt en kraftig hjørnepæl og 5 andre træpæle, som var det tændstikker. De var løbet ud på en hovedfærdselsåre, og først efter ca. 3 km fundet inde på en græsmark. Til alt held lykkedes det ved hjælp af kreaturvogn, jerngitre, 50 meter fårehegn, samt en stor grøft i den ene side af græsmarken, og ved hjælp af 5 flinke mænd, der omringede hestene og fik dem drevet op i kreaturvognen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor de var endt, hvis de var undsluppet indfangningen.

Hvem hjælper?

Jeg har efterfølgende forespurgt miljøministeren om hjælp fra naturstyrelsens lokalkendte skovarbejdere, men det blev afvist. Hestene blev kørt tilbage til indhegningen, hvorfra de var undsluppet. Om aftenen konstaterede en skovarbejder, at hestene stod skræmte inde midt i indhegningen. Efterfølgende dag konstaterede jeg, at hestene havde beskadiget hegnet 3 steder. Dog uden de var undsluppet igen.

Påstanden af det var en ulv, der havde gennet hestene ud, er ikke dokumenteret, men de lokale skovarbejdere så flere ting, der tyder på, at der var en ulv på spil i området, idet en del dyr var rendt ind i indhegningerne i området.

Efter en dårlig nats søvn var jeg til konfirmation ved et barnebarn. Jeg var meget påvirket af ovennævnte. Det bevirkede, at jeg dulmede nerverne med et del rødvin. Det ville vel også kunne bruges som undskyldning for ikke at indfange hestene, hvis de var undsluppet igen.

Jeg tror desværre fremadrettet, at eneste mulighed for at få det romantiske billede, der formidles flittigt i pressen om ulve, er, at vi dyreholdere fraskriver os vores ansvar for skader forvoldt af vores husdyr, når det vitterligt skyldes angreb af ulve. Det er umiddelbart ikke en mulighed med nuværende lovgivning. Men desværre er det den eneste mulighed, vi dyreholdere har, for ikke at blive til grin for uforstandige ulveelskere, der ikke fatter hvor store menneskelige og materielle skader løse skræmte dyr på vejene kan føre til.

Romantiske forestillinger

For år tilbage deltog jeg i et kredsmøde i lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening. Her havde man hyret en ulveekspert fra København til at fortælle, om den lykke ulve ville føre med sig. Der var stor opbakning fra foreningens medlemmer til ulve i Danmark. Under henvisning til mine ulve oplevelser forespurgte jeg høfligt forsamlingen om de enkeltes navne og telefonnumre. Jeg mente, at det var rimeligt, at dem der ønskede ulve her også deltog i evt. indfangning af dyr, som ulven havde gennet ud af indhegningerne. Det virkede meget forudsigeligt. Det var ikke én af ulveelskerne, der ønskede at deltage i indfangningen af undslupne dyr.

Er det rimeligt, at vi dyreholdere får smadret vores levebrød, og gjort til nervevrag fordi andre befolkningsgrupper ønsker ulve/rovdyr i Danmark? Der er vel en grund til, at ulven blev udryddet i Danmark for ca. 200 år siden?

Hvordan kan det retfærdiggøres, at Naturstyrelsen sendte flere jægere ud i dyrehaven i 3 dage for at skyde et rovdyr, der på voldsom måde havde bidt hovedet af et dådyr, uanset om det var en ulv eller andet rovdyr? Når de slet ikke vil komme os herover i Vestdanmark til hjælp.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrugs netversion via linket HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

17 kommentarer til “Ulvebestand på 100 er en mulighed i løbet af 5 år”

  1. Henrik Fleischer

    Ulvene blev udryddet i dk pga af landbrugets umættelige grådighed. Jeg er ikke ulveromantiker, men synes rovdriften på den anelse natur vi har skal stoppe

  2. Henning Søder

    Bønderne må jo bare lære at mennesket ikke er den eneste predator i dk ! I alle andre lande kan bønderne finde uf af at vogte deres dyr med hunde således at ulven holder sig væk ergo kan bønderne vel det samme i dk ?

    1. Ja, præcis. Landbrugerne skal bare lige lære, hvordan man forholder sig til det. Der findes endda hunderacer, som er specielt avlet til den opgave. Problemet med landmænd er, at de oftest ikke ønsker at ændre på noget som helst, med mindre de kan se at det giver et positivt afkast. Det er en livsindstilling, som er gået hen og blevet en del af deres kultur.

  3. For god ordens skyld er det defineret ved EU’s Habitatsdirektiv og ved Bern-konventionen og altså ikke af politikere og forskere i København eller Århus, at ulven har allerhøjeste beskyttelsesgrad i EU.

  4. Maybritt Tychsen

    Jeg vælger at tro på forskere, fremfor at tro på dem, der vil udnyttelse af arealer, der fratager naturen i at ha sin egen nytteværdi i form af et rigt dyreliv!
    Ulve er hjemmehørende i Danmark; men blev desværre udryddet, fordi vi mennesker vil ha det hele for os af kommercielle årsager!

  5. Hvis ulveforskerne, mener, at der kan komme 100 i løbet af 5 år. Så er det jo fordi, at der plads til en naturlig udvikling til 100 og så er det helt uproblematisk.

    1. Ingen er forpligtiget ud over deres evner. Hvis du vidste en smule om hvad du skriver, ville du vide. at svenskerne, der har haft ulve i mange år. P.T så vidt jeg husker har ca 400.
      Det antal overvejer man ar regulere ned til ca 200. Det vil svare til, at der kun er plads til 10 ulve i Jylland

  6. Henrik Fleischer

    Og som sædvanlig for os, der kommenterer Blæredygtigt Landmisbrug aldrig svar. Den der tier, samtykker.

    VH Henrik Kofod Fleischer, kritiker

  7. Henrik Fleischer

    Ingen ville hjælpe med at indfange undslupne dyr…

    Vil du hjælpe med at overtale mine børn til at få børn i en verden som den, vi har skabt, næsten uden natur, uden tolerance for vilde dyr, uden respekt for andet end penge?

    Så send din mailadresse. Eller ti for altid.

    1. For år tilbage var hovedet på voldsom vis bidt af et dådyr i dyrehaven. Det voldsomme bid troede man ikke kunne være en hunds gerning. Efterfølgende sendte naturstyrelsen 3 jægere ud i dyrehaven i flere dage for at skyde udyret, der havde bidt hovedet af dådyret, uanset om det var en ulv eller andet rovdyr. Når mange ulveelskere bor på Sjælland, hvorfor så ikke acceptere ulvens tilstedeværelse på Sjælland?

      1. Hvis ulven skulle indvandre til Sjælland, så er vi mange som også vil acceptere det. Men at udsætte dyr i naturen er jeg helt generet imod. Også udsætning af elge og andre fjollede projekter, som faunaromantikere drømmer om.

  8. Jeg er nysgerrig på hvordan det så ud før ulven genindvandrede. Her har der tidligere været beskrevet angreb på husdyr fra løse hunde. Gav det erstatning? – jeg har ikke oplevet det spørgsmål, så diskuteret som nu blot fordi det er et naturligt hjemmehørende dyr, der står bag. Nu er det et formodent ulveangreb, stort set hver gang i de artikler der kommer fra medierne. I hvertfald indtil det er undersøgt. Er der kommet flere eller færre nedlæggelser af husdyr bag hegn end tidligere efter ulven er genindvandrede?

    1. Jeg kan oplyse dig om, at der er en fælles pulje, som de danske forsikringsselskabet indbetaler til, der yder erstatning for skader forvoldt af ukendte hunde.
      Jeg har som betjent oplevet, at et erstatningskrav for en dødbidt kanin blev afvist fordi jeg ikke havde beskrevet hunden på en måde, der ikke udelukkede, at det var en ræv, der havde bidt kaninen ihjel. Vi kan alle blive klogere.

  9. Finn Christensen

    At en art er fredet betyder ikke, at den ikke må reguleres. Det skal bare ske efter tilladelse fra Naturstyrelsen.
    Så ulve må gerne reguleres, og det bliver de. Og det sker første gang at en lille pige kommer ud i hestefolden og opdager, at hendes ynglingshest er blevet lavet om til ulvemad. Vent og se.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.