Teoretikernes overherredømme

Et nyt stort anlagt, teoretisk, offentligt forsøg ser i disse dage ud til at blive til virkelighed i Klitmøller. Private naturplejere kunne bidrage med meget mere viden – hurtigere og billigere

Ulf Nielsen

Af Ulf Nielsen, Naturplejer, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev

Der skal nu etableres et stort og dyrt helårs forskningsforsøg med hesteafgræsning på et 224 ha stort naturareal ved Klitmøller. Der skal sættes 10 heste ud på de 224 ha. Jeg hørte første gang om projektet for ca. et år siden. Dengang som nu må jeg, som erfaren naturplejer, fraråde at bruge en masse offentlige midler til ovennævnte forsøg. 

Naturstyrelsen har hidtil nægtet vi private naturplejere at helårsgræsse. Hvorfor nu overlade det til en flok offentligt ansatte professorer, uden den mindste praktiske erfaring? De skal nu prøve at finde ud af, hvordan helårsgræsning/vintergræsning vil påvirke området. 

Hvorfor nægte vi private naturplejere med mange års erfaring at arbejde med vintergræsning, men bruge en masse midler til at gøre teoretiske professorer klogere. Mit skøn er, at professorerne bruger ca. 80% af midlerne til at blive lige så kloge på helårsgræsning, og på det, som vi erfarne praktikere har vidst i mange år.  

Det kunne jo gøres enkelt og dermed billigt, hvis Naturstyrelsen ved hjælp af deres erfarne skovløbere, en administrativ medarbejder og en droneflyver i samarbejde med de nuværende naturplejere af arealerne ville gennemgå/fotografere naturområderne. Samtidig med de nuværende naturplejere fortæller om historikken, om arealets anvendelse og dyrehold. Så kunne man på en dag danne sig et overblik om hvilken form/dyr, der havde lavet den hidtidige naturpleje. Med det som udgangspunkt kunne man finde de arealer, der egnede sig til vintergræsning og lave et lokalt forsøg med dette. Evt. med en erfaren planteavlskonsulent tilknyttet – mod timebetaling.

Projekt teori 

Projektet med de 10 importerede kronik-heste til afgræsning af de 224 ha store areal ved Klitmøller er efter min mening og erfaring kun penge ud af de offentlige kasser. Ingen praktisk begavet naturplejer vil kunne bakke op om, at 10 heste på et areal på 224 ha vil kunne gøre en forskel i området. De 230.000 kroner årligt i udgift for at få de 10 heste til at afgræsse, svarende til kr. 23.000 pr hest. Dertil kommer de 3,5 millioner, som 15. Juni Fonden smider i projekterne Klitmøller og Husby på godt 400 ha over en 4 års periode. Hvorfor spilde så mange penge på at indsamle kendt viden? 

Masser af praktisk erfaring 

Hvis man vil påvirke plantedækket på et naturareal, skal der udsættes rigtig mange dyr fra start i en periode. Når det meste af det gamle græs/planter er bidt ned, fjernes hovedparten af dyrene. Efterfølgende vil der i årene fremover blive en fornuftig græsning for robuste dyr. 

Det ved jeg af egen erfaring fra Ulvedybets randarealer samt Svineklovene. 

I 2008 var vi to naturplejere, der af kommunen og Naturstyrelsen blev bedt om at hjælpe med at få Ulvedybets randarealer ryddet for tagrør, der grundet manglende afgræsning havde bredt sig til hele området. Jeg fik tildelt et areal på skønsmæssig 90 ha. 

Det første år afgræssede jeg arealet med 150 småheste og Anguskvæg fra april måned, inden græsset begyndte at gro. Efter tre års græsning med mange dyr, var arealet næsten ryddet for tagrør. Nu er området et fortræffeligt græsareal, hvor der normalt går ca. 35 hopper med føl, og hestene trives fint. Hvordan tror I, at området ville have set ud, hvis jeg kun havde sat 10 heste ud på arealet fra start? 

I 2009 ønskede naturstyrelsen Thy hjælp til afgræsning af et ny indhegnet område på Svinklovene på ca. 32 ha. Vi satte 56 småheste ud på arealet den 1. april. Den 1. juni fjernede vi de fleste af hestene. Da var alt det gamle græs spist ned til rødderne. Efterfølgende er det blevet til et fint græsareal til robuste dyr. 

Helårsgræsning/vintergræsning

Når hestene vintergræsser på et naturareal, går de hele vinteren og spiser af det græs, de har fravalgt i sommerperioden, selv om de bliver fodret med wrap efter ædelyst. Nogen påstår, at planter og græs får en sødlig smag, når det har fået frost. Det er derfor, at hestene spiser resterne fra sommeren om vinteren. Derfor er det vanskeligt at forstå, at det offentlige vil have tilladelse til at lade deres dyr vintergræsse, og udelade fodring om vinteren i de nye Naturnationalparker, når Naturstyrelsen hele tiden har nægtet vi private at vinter græsse på deres arealer. De har endda brugt argumentet, at risikoen for at dyrene ikke blev fodret tilstrækkelig ville give Naturstyrelsen image problemer. Hvad er det lige, der sker?   

Forskel på Per og Povl  

Jeg har siden 2009 ansøgt fødevarestyrelsen om dispensation fra loven til at lade mine småheste vinter græsse uden læskur, men med læ og tørt leje. Jeg har altid fået nej, og de har slæbt mig i retten med krav om store bøder fordi jeg havde udegående dyr. Hele retssagen blev dog reduceret til kr. 10.000 i bøde, men ingen betaling til retten. Det skete selv efter en termofotografering af 6 af mine heste og en af naboens islændere. Islændere må gå uden læskur. Resultatet var, at kun en af mine var mindre isoleret, end naboens islænder. 

Hele undersøgelsens materiale og billeddokumentation sendte jeg til Fødevarestyrelsen og bad om dispensation nok en gang. Atter fik jeg nej. De kunne ikke bruge det indsendte materiale til noget. Derfor blev jeg meget forundret, da man ønskede særlovgivning for mindre dyrevelfærd i de kommende Naturnationalparker. Her ønskede man dispensation til at bruge andre robuste heste racer eller krydsninger af sådanne. Altså den samme slags heste, som de nægtede mig tilladelse til at have til at gå uden læskur. Mon ikke Fødevarestyrelsen alligevel havde nærlæst min indsendte termografi-dokumentation. 

Og så et stort spørgsmål: Hvorfor laves der aldrig evaluering på, hvilke resultater der kommer ud af de store beløb, der bruges til alle de mange offentlige naturprojekter? Hvorfor samarbejdes ikke med erfarne naturfolk. I mit lange liv har jeg set den dybe tallerken blive nyopfunden mange gange. Det er dyrt. 

Det gør mig ked af det, når jeg hører om nedskæringer til både ældre og børn, og jeg samtidig ser, hvor mange penge det offentlige sviner væk til diverse naturprojekter.

(Teksten er sendt direkte til Bæredygtigt Landbrug med henblik på offentliggørelse på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top