Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Hverken danske landmænd eller Bæredygtigt Landbrug vil acceptere krav om efterafgrøder, når de ikke giver faglig mening. Derfor skal Bæredygtigt Landbrug på vegne af medlemmer i Vestre Landsret den 6. september 2022 for at efterprøve lovligheden af de målrettede efterafgrøder. Efterafgrøderne er nemlig forfejlede både juridisk, fagligt og økonomisk.
Juridisk set er sagen klar, fordi reglerne om målrettede efterafgrøder burde have været miljøvurderet. Det er de ikke blevet. Landbrugsstyrelsen kom i juli 2020 med en kortfattet afgørelse, der blot konstaterede, at der ikke var grund til en miljøvurdering, fordi efterafgrøderne ikke havde væsentlig virkning på miljøet. Men de burde vide bedre, hvis de ellers ville tage konsekvensen af deres egne miljørapporter (NOVANA). Obligatorisk miljøvurdering betyder endvidere, at uanset om reglerne kan få væsentlig indvirkning på miljøet, så skal der gennemføres en miljøvurdering.
Efterafgrødereglerne, som de er i dag, er direkte miljøskadelige. Når landmanden skal have efterafgrøder (efter høst), så kan han ikke samtidig have overvintrende afgrøder. Hvis man ser bare marker hen over vinteren og i foråret, ja så skyldes det statens forfejlede krav om målrettede efterafgrøder, for der er jo ikke plads til begge ting på samme mark.
Det skaber miljøproblemet. Udvaskningen fra de bare marker i det tidlige forår er langt mere potent end udvaskningen i efteråret. Det er muligt, der samlet set kommer mindre kvælstof eller samme mængde kvælstof ud i vandmiljøet med efterafgrøder, men skaden bliver alligevel langt større, når kvælstofudvaskningen med reglerne flyttes til foråret. Vinterafgrøderne er med sin lange vækstsæson langt bedre til at udnytte gødningen i jorden hele året, også i det følsomme forår, så alt taler for, at reglerne skal væk for at skåne miljøet for udvaskning i de sårbare forårsmåneder.
Hvis der var gennemført en miljøvurdering, ville Bæredygtigt Landbrug samtidig have haft lejlighed til at oplyse Landbrugsstyrelsen, om det de allerede vidste på daværende tidspunkt – nemlig at efterafgrøder i stor skala samtidig er skidt for landbrugets og samfundets økonomi. I en tid med forsyningsproblemer og fødevaremangel er det endnu mere håbløst. Efterafgrøderne er dyre at etablere, de giver ingen udbytte og vinterafgrøderne, de fortrænger, giver et større økonomisk dækningsbidrag end de vårafgrøder, de fremmer.
Det er Bæredygtigt Landbrugs vurdering, at der i denne sag som en selvfølge må være et krav om obligatorisk miljøvurdering. Den har ikke fundet sted. Derfor er retsakten ugyldig indtil myndighederne har foretaget en tilbundsgående miljøvurdering, der legitimerer kravet om efterafgrøder. Bæredygtigt Landbrug glæder sig selvsagt til dagen i Landsretten den 6. september 2022.
