De har ingen reel betydning for udvaskningen af kvælstof. Alligevel fortsætter cirkusset med efterafgrøder igen i år. Endnu engang må landmænd så i uhøstede marker, fordi håbløse regler ikke tager hensyn til virkeligheden.
”Hvorfor fortsætte med chikanerende datotyranni på efterafgrøder, når det heller ikke miljømæssigt er hensigtsmæssigt?”, spørger faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.
En fælles dato for hele landet – den. 20. august – giver ingen mening. Man bør fra politisk side lytte til landbruget. Bæredygtigt Landbrug har tidligere foreslået et mere fleksibelt system.
”Efterafgrøder skal sås, hvor der ikke sås vinterafgrøder, og der ikke har været sene afgrøder som roer eller kartofler. Såningen skal ske hurtigst muligt og på faglig forsvarlig vis efter høst”, siger Jørgen Evald Jensen.
Han påpeger, at det er enkelt, det kan kontrolleres, det giver bedre afgrøder til høst. Samtidig sikrer det afgrøder på marken, der kan suge næringsstoffer op.
Specielt i år virker efterafgrødekravene fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Novana-rapporterne har vist, at udledningen af kvælstof er den samme, uanset hvor mange efterafgrøder der har været i de enkelte år. Den nyeste rapport har så påvist, at udledningen flyttes fra efteråret til det mere følsomme forår, hvor det har større betydning. Denne ændring kan kun skyldes, at efterafgrøder presser landmanden til at så flere vårafgrøder, der lader markerne ligge sorte og uden beskyttelse i forårsmånederne.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
