Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, Jordrup ved Kolding
Endelig er der denne sommer kommet mere fokus på det store problem med PFAS i Vadehavsområdet. Det skyldes fund i drikkevandet på Fanø. Det store og centrale spørgsmål står stadig: Hvorfor er der ikke grebet ind noget tidligere?
Myndighederne har i mange år vidst, at PFAS-stofferne findes både i grundvand i Esbjergområdet, i det følsomme Vadehavsområde og i fisk fra området. Så skal det jo også dukke op i drikkevandet, de steder man måler for det. Og burde man ikke måle for sådanne stoffer både i vand og fisk? Svaret er jo – og man har da også målt. Men man har bare ikke indberettet det.
Allerede i 2020 blev blandt andre Esbjerg Kommune spurgt specifikt til mulige kilder til forurening af Vadehavet med bl.a. PFAS-stoffer. Kommunen undlod dengang at indberette, at man havde givet Brandskolen lov til at udlede spildevand til byens renseanlæg med værdier af stofferne på mellem 20 og 670 gange højere end kommunens egen grænse.
Kommunen har selv erkendt det. De siger nu, at det var en fejl. Men alligevel fortsatte man udledningen af stofferne – med åbne øjne.
I november 2021 traf Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune en beslutning, som de selv karakteriserede som svær, nemlig at tillade spildevand, der ”efter det har været en tur gennem det offentlige rensningsanlæg, stadig vil være forurenet med PFAS i forhold til, hvad der må lukkes ud i Vadehavet.”
Den formulering betyder i virkeligheden, at kommunen bevidst stadig lukker miljøfarlige stoffer ud i et af de mest beskyttede farvande, vi har.
Det er sket i årevis. Myndighederne har vidst det i årevis. Men stofferne flyder stadig.
Da problemet med Fanøs drikkevand kom frem i sommer, vurderede Styrelsen for Patientsikkerhed, at borgerne på Fanø kunne drikke vandet i en begrænset periode. Den løsning på drikkevandsproblemet på Fanø, som øens radikale borgmester hældte mest til i sommers, var at trække en vandforsyning fra Esbjerg til Fanø. Men vil det give renere vand, med de PFAS-problemer Esbjerg har?
Og så må vi spørge: Hvor lang tid er en begrænset periode? Og hvad med naturen og Vadehavets tålegrænser? Hvordan vil Esbjerg og Fanø Kommuner reagere på det?
Hvem har ansvaret for der sker noget til gavn for det følsomme Vadehav? Kommunen henviser til Miljøministeriet, der henviser til kommunernes ansvar. Det nytter ikke, at offentlige myndigheder på den måde spiller ping-pong med indsatser, indberetninger og ansvar. Ansvaret skal placeres og føre til handling. Det haster.
