Peter Kiær: eventuelle demonstrationer bliver fredelige

Mens der er demonstrationer i Holland på grund af nye restriktioner i forhold til husdyr, så er det stadig mere roligt i Danmark

kiær-peter-4

Formanden i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, er blevet interviewet af Information om risikoen for, at vi herhjemme får demonstrationer, som dem vi ser i Holland i øjeblikket.

Han fortæller i interviewet, at hvis man lægger en CO2-afgift oven i aftalen fra sidste år og en ”grøn” omstilling, så fjerner man livsgrundlaget for mange landmænd.

”Det gør man, fordi de danske landmænd er i konkurrence med EU-landene. Hvis de får flere byrder, så flytter produktionen af fødevarer til udlandet, hvor man ikke har tilsvarende afgifter, og klimapåvirkningen er større. Og det på et tidspunkt, hvor mange mennesker står til at blive påvirket af fødevaremangel”, siger han til Information.

I Holland har der været folk med konspirationsteorier, der har knyttet sig til demonstrationerne. Dette er Peter Kiær ikke interesseret i, hvis det skulle komme til demonstrationer i Danmark.

»Hvis der er nogen, der bakker op, røde såvel som blå, så er de velkomne til det i forbindelse med, at der bliver afholdt demonstrationer eller lavet kampagner omkring reguleringen i Danmark. Men vi er ikke interesserede i, at det skal være andet end fagligt korrekt, det vi står for,« siger han.

Du kan læse hele artiklen HER, hvis du har abonnement på Information.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.