Ny CO2-afgift bør tage højde for danske markers optagelse af kuldioxid

Hvis en CO2-afgift skal give mening, og man skal til lommerne, når man udleder CO2 – så må man vel omvendt også få noget ned i lommerne, når man så optager CO2, mener folketingskandidat Iben Krog fra Venstre

Iben Krog

Af Iben Krog, folketingskandidat for Venstre i Sjællands Storkreds

Fokusset på den grønne omstilling er med rette stort, og den begynder tilsvarende at fylde mere og mere i landskabet. Vi ser både flere vindmøller på landet, vandet samt solcelleparker poppe op.

Det glæder mig faktisk, fordi de hver især er et symbol på grøn energi. Grøn energi, som er med til at skabe os en bedre fremtid for vores kommende generationer, samtidig med at vi forværrer fremtiden for Putin.

Vi skal til gengæld huske at planlægge vores grønne fremtid med omhu – særligt når det gælder vores solcelleparker.

Vigtigt med gode fødevarer
Inden sommerferien landede en aftale med blandt andet Venstre, om at vi skal firedoble vores kapacitet af vedvarende energi på landjorden fremmod 2030.

Det kræver rigtig mange vindmøller og solceller, og det kræver at vi ikke bare plastrer landdistrikterne til i blinde. De skal gerne udover hele landet, og gerne udenom vores gode landbrugsjord.

Ligesom vi har brug for grøn energi, så har vi altså også brug for gode fødevarer.

Gode fødevarer produceres i Danmark, på vores gode landbrugsjord. Det kan for eksempel godt være, at Spanien har det største økologiske landbrugsareal i Europa, men hvilken forskel gør det, når både Spanien og EU’s økologimærke stadig ikke når vores standardproduktion til sokkeholderne.

En dansk konventionel kartoffel vil for eksempel aldrig være behandlet med kobber, men det kunne en økologisk importeret kartoffel sagtens være.

Det skal vi i fremtiden stadig kunne bryste os af, især fordi gode fødevarer aldrig nogensinde bliver en dille, der går af mode. Det kan godt være, vi tilbereder vores mad anderledes, hælder vores mælk udover nye morgenmadstyper og drikker mælkeprodukter, som aldrig nogensinde har set skyggen af hverken ko eller yver før, men fælles for dem alle er, at de stadig er fødevarer som skal fremstilles.

En fødevareproduktion, som højest sandsynligt kun bliver dyrere at importere i fremtiden.

Bring lavbundsjorden i spil
Vi har lige fået en høj ensartet CO2 afgift i Danmark, og inden årsskiftet så kunne vi sandsynligvis også have en på landbruget.

– At vi derfor har muligheden for at brødføde befolkningen via vores egenproduktion skal vi ikke kun være glade for, men samtidig fastholde

I EU bliver CO2-prisen også kun højere, eftersom mængden af CO2-kvoter kun falder, som årene skrider frem, og prisen dermed presses op. Alene på de seneste fem år er den sågar steget fra omkring 60 kroner pr. ton til i dag at være omtrent 600 kroner pr ton.

Alternativet er jo, at vi skal til at betale mere for vores fødevarer, fordi de alle sammen skal køres, flyves eller sejles hen over verdenskortet.

Der foretrækker jeg trods alt, at de flyvende fødevarer er nogen, som produceres af Danmark – og ikke til Danmark.

Vi bør hellere sammentænke vores sparsomme arealer, og eftersom vi i forvejen har lavet en storstilet plan om udtagning af lavbundsjord, så lad os bruge den jord.

Skal ikke gå ud over produktionen
Vi skal have taget bunkevis af hektar lavbundsjord ud, hvor det tilsvarende er oplagt at opføre solcelleanlæg på den udtagede lavbundsjord. Det gør endda vi faktisk opnår en dobbelt klimaeffekt.

Lavbundsjorden stopper med at udånde metangasser, og solcelleanlæggene omdanner solens stråler til elektricitet. Det vil tilsvarende gøre, at den fornødne mængde af vedvarende energi, som vi skal have sat op på landjorden, ikke kommer på bekostning af vores fødevareproduktion.

Fundamentet for Danmark var, at vi var et landbrugsland, og selvom vi skal være storproducent af grøn energi i fremtiden både til Danmark og til resten af Europa, så forhindrer det os ikke i at fortsætte med at være et landbrugsland, og samtidig være verdens bedste landbrugsland.

Grøn skattereform for landbruget
Det er for mange en naturlov, at hvis man er erklæret liberal, så er man ligeledes erklæret imod alle afgifter og skatter. Det er imidlertid ikke en naturlov, jeg abonnerer på. Jeg er liberal, og jeg forholder mig skeptisk over for mange af vores besynderlige afgifter i det her land.

CO2-afgiften giver imidlertid mening – hvis den vel og mærke laves rigtigt.

Det er ikke fordi, man hverken skal frygte kuldioxiden i sin Coca-Cola eller sodastream, men derimod den drivhuseffekt, som desværre følger med, når vi brænder fossile brændsler af.

Fordi vi skylder at aflevere vores land og vores klode videre til de kommende generationer i akkurat lige så god stand eller sågar endnu bedre, end som da vi selv modtog den. Hvilket lige nu betyder, at vi skal reducere vores CO2-udledninger, og at vi skal gøre det smart.

Danske marker optager CO2
Vi har lige fået en aftale i hus om en generel høj ensartet CO2-afgift, men vi mangler til gengæld stadig den afgift som skal pålægges landbruget. Vi får en »ekspertvurdering« til efteråret, som vil komme med en indstilling til, hvordan de mener, den bør se ud.

Jeg har store forventninger til den, og håber den husker hvilke positive bidrag, som landbruget har til klimaforandringer. Vi omtaler eksempelvis ofte regnskoven som »verdens lunger«, eftersom de er lager for en masse CO2, som de omdanner til ilt og dermed har en enorm nytte.

Når regnskoven ikke bliver fældet, og træerne dør en naturlig død i stedet, så bliver meget af deres optagne CO2 frigivet igen. Det sker imidlertid ikke på de danske landbrugsmarker!

Så hvad kalder vi egentlig dem? Den danske støvsuger? For der er altså tale om marker, som hver eneste år optager CO2 for at omdanne det til ilt igen. Det er desuden afgrøder, som sidenhen høstes, hvor de bagefter ender hos grønthandlerne og nede i maverne.

Tag højde for optaget
Forrådnelsesprocessen sker hverken for det danske korn, majs eller roer, og det bør man huske, når man vil til at pålægge landbruget en CO2-afgift. Fordi hvis en CO2-afgift skal give mening, og man skal til lommerne, når man udleder CO2 – så må man vel omvendt også få noget ned i lommerne, når man så optager CO2.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, og den udgave kan læses HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.