Nej Aarhus – det drejer sig ikke blot om en hundelort i regnvejr

Aarhus Kommune sniger sig udenom sandheden, når de fortæller om, hvorfor der er badeforbud på byens strande. Det drejer sig i virkeligheden om spildevand

Fra Aarhus

Stiften har på det seneste fortalt om colibakterier i Aarhusbugten og heraf afledt badeforbud. Anne Mette Sørensen, Teknik & Miljø, Aarhus Kommune, har beroliget: Det drejer sig nok kun om afskyl fra befæstede områder, og så er der røget en hundelort med ved kraftigt regnvejr.

Historien giver anledning til refleksion over den overfladiskhed, som vi generelt i Danmark betragter ”overfladevand” med. Fuldt lovligt sender vores kommunale rensningsanlæg årligt op imod 40 milliarder liter urenset spildevand lukt ud i vandløb, fjorde, Aarhusbugten og havet. Det svarer til tømning af et tusinde tankbiler á 35 tons hvert døgn året igennem.

Og det er ikke overfladevand alt sammen. Ofte kommer colibakterierne i badevandet fra menneskelort – blandet op med bl.a. husholdningskemi og medicinrester. Kommunerne er generelt bagefter med rensningskapacitet. Ved skybrud er det derfor mange steder normen, at også human gylle føres uden om rensning.

Langt om længe er der sat offentligt og politisk søgelys på PFAS-skandalen, så den lader jeg ligge for at bruge pladsen på den alvorlige problemstilling, som Anne Mette Sørensen stort set forbigår:

Naturen er trafikkens skraldespand

Uanset om vi kører på benzin, diesel eller el, udgør trafikken et vandmiljø-problem. Hvert år sætter vi tre millioner ny dæk på vores biler. De gamle er efterladt på vejen – sammen med kræftfremkaldende tjærerester fra asfaltslibestøv. Årligt udlægges 3,5 millioner tons ny asfalt, heraf 175.000 tons klistret oliemasse. Dæk- og tjærerester efterlades i miljøet – med mindre, der sker opsamling i regnvandsbassiner. 2020-tal fra Vejdirektoratet viser, at 630 km. motorvej ud af i alt 1.243 km. samt 130 km. motortrafikvej ud af i alt 311 km. er forsynet med bassiner. Men det gælder kun i ”ringe grad” for 71.000 km. asfalterede kommuneveje og 2.226 km. hovedlandeveje. Her er naturen skraldespand.

Regnvandsbassiner langs veje skal i følge Vejdirektoratet ”rense og neddrosle vandet, inden det ledes ud i nærliggende recipient”, til en bæk, en å, en sø, en fjord, Aarhusbugten – eller når grundvandet. Systemerne langs statsvejene er designet af kommunerne. Ikke alle stoffer ”neddrosles”. Når det regner skomagerdrenge, fyldes bassinet, og vejvandet skyller durk igennem. Bassinerne har tæt bund, sandfang samt olieudskillerfunktion og er ”designet ud fra BAT, Best available Technology”. Bassinerne oprenses ”efter behov”, fortæller Vejdirektoratet, som også oplyser, at først i den situation, hvor en vejstrækning skal ombygges eller udvides, vil afvandingssystemet blive ændret ud fra en ny miljøtilladelse”.

Langs 74.000 km. asfaltvej er grøfterne og vandmiljøet derfor i dag skraldespand.

På skriftligt stillet spørgsmål oplyser direktoratet: For statsveje gælder, ”at regnvandet på næsten alle strækninger løber ud i rabatter og videre til grøfter, inden det ledes ud i nærliggende recipient”, og ”på vejstrækninger med grøfteafvanding nedsiver en del af vejvandet, og her bindes små forurenede partikler af olie, tungmetaller m.v. til jorden i de allerøverste centimeter.” Der udledes oliepartikler og tungmetaller, som ikke nedbrydes.

Mon Vejdirektoratet selv tror på, at de ”små partikler” fastholdes i de ”allerøverste centimeter”? Det stemmer ikke overens med erkendelsen af, at bund og sider i grøfterne langs vejene er forgiftede med bl.a. potentielt kræftfremkaldende tjærestoffer.

Symbolik og galimatias

En sjælden gang skrides der ind med symbolik: Jeg har kendskab til en mølledam på 1300 kvm med et vandindhold på cirka 2.000 kbm, som skulle have en 10-års rensning for ikke at dynde til. Analyser påviste slamindhold af ”uidentificerede olieprodukter i større mængde, end kvalitetskriterierne tillod, til skade for natur, miljø og mennesker.”

Vejdirektoratet har ingen grænseværdier for de nævnte gifte, sådan som det er tilfældet for pesticider. Her må der være en tiendedel milliontedel gram i en liter vand. Det betyder, at man skal drikke to liter vand om dagen i 80 år for at få et pesticidgiftindtag, der modsvarer nikotin og tjære i en halv cigaret. På 80 år! Og det får ingen, for i det meste vand er der ingen rester.

Mølledammens slam blev kørt i deponi. Sagen udløste en regning på 399.000 kroner. Årsag: Blot 10 års biltrafik på en kommunevej, hvis grøfter leder vand til bækken, der forsyner dammen, som tømmes et par gange om ugen, når mølleentusiaster kører med en museumskværn. Minimum 90 pct. af møllebækkens vand ledes uden om direkte i en sø, som tilføres vand fra snesevis af asfaltforurenede kilder. Ingen handling! En nærliggende 50 år gammel motorvej med 20 gange større trafik repræsenterer en rabatforurening, der er mindst tusinde gange større end giftindholdet i 10-års dyndet i mølledammen. Ingen handling!

Prioriteringen er galimatias.

Om opgravningsjord ved motorvejsudvidelser oplyser Vejdirektoratet, at den ”pr. definition er lettere forurenet” og lægges i depot: I bunden det mest giftige, ”en kerne af sediment fra regnvandsbassinerne”, og dernæst ”lettere forurenet rabatjod/vejjord afsluttet med et markeringsnet”. Øverst, i mindst én meters tykkelse, placeres en blanding af ren og lettere forurenet rabatjord, ikke ren jord. Det er ikke nødvendigt, da jordbjergene er etableret, ”hvor der ikke færdes mennesker” og i områder uden ”særlige drikkevandsinteresser”.

Hvis oliepartikler, tungmetaller og miniplast fra vejvand ”bindes til jorden i de allerøverste centimeter”, kunne opgravningen vel godt placeres over drikkevand!?

Københavnermodel

I 2005 viste flere års analyser, at 20 pct. af den fri overfladejord i Københavns og Frederiksberg kommuner havde for højt indhold af PAH’er, bl.a. det farlige tjærestof benzo(a)pyren. Det ville koste et milliardbeløb at løse problemet ved at køre den forgiftede jord til Kommunekemi. En politisk løsning var billigere: Hen over natten blev grænseværdien for tjærestoffer hævet fra 1,4 til 4,0 milligram pr. kg. jord og for benzo(a)pyren fra 0,1 til 0,3 milligram. Hvem har læst om det? 4,0 milligram er 40.000 gange mere end de 0,1 mikrogram pesticidrest, der må være i grundvand.

Indlægget har været bragt i Aarhus Stiftstidende. Det er skrevet af journalist og foredragsholder Jørgen Lund Christiansen, Skanderborg og er bragt her med hans godkendelse.

5 kommentarer til “Nej Aarhus – det drejer sig ikke blot om en hundelort i regnvejr”

    1. Jørgen Lund Christiansen

      Henrik Fleischer, vil du venligst forklare dig. Undertegnede Jørgen Lund Christiansen, JLC, er ikke del af nogens ide. Jeg er mig selv. Jeg har skrevet en kronik til Århus Stiftstidende foranlediget af udtalelser til avisen fra Miljø & Teknik, Aarhus Kommune. Jeg har ikke leveret nogen utilsløret afledndingsmanøvre. Jeg har givet lang række faktuelle oplysninger baseret på professionel journalistisk research.

      Det ser ud til, fakta frustrerer dig. Og så tyr du til et billigt kneb: “Atter en gang utilsløret afledningsmanøvre”. Hvor er det billigt! Og uværdigt! Din gadedrenge-udtalelse er en skændsel for den demokratiske debat.

      Du må gerne have andre holdninger end mine, men du skal ikke klandre mig for at skrive utilslørede afledningsmanøvrer. Det ville klæde dig at gå ind i en analyse af de mange informationer, jeg giver. Jeg forstår godt, du ikke gør det – for du kan ikke tage mig i nogen fejl.

      Det er jo sandt, at motorvejen sviner mindst tusinde gange mere end det reelt ligegyldige reststof, der blev fundet i mølledammen. Regn selv efter!

      Det er jo sandt, at man skal drikke to liter vand om dagen i 80 år, for – i løbet af de 80 år, at få et giftindtag svarende til nikotin og tjære i en halv cigaret – såfremt der i hele vandindtaget var det maksimalt tilladte pesticidrest, hvilket jo er en helt urealistisk situation. Regn selv efter!

      Det er jo sandt, at overfladejord i København og Frederiksberg kommuner må indeholde 40.000 gange så meget gift som det tilladte indhold af restpesticid i grundvand. Regn selv efter!

      Det er jo sandt, at der til vandmiljøet udledes urenset spildevand, human gylle inklusive, i en mængde, der modsvarer et tusinde tankbiler á 35 kubikmeter hvert døgn året rundt. Regn selv efter!

      Ved at forholde sig til det nævnte på den måde, Henrik Fleischer gør, stempler han sig selv som utroværdig i den offentlige debat.

  1. Nogen har svært ved at kapere fakta. Læs den lige igen og dokumenter loge det der forkert. Ellers er det jo løs snak og spild af andres tid.

  2. Ja det er sikkert sandt, at motorvejen sviner tusinde gange mere end et reelt ligegyldige reststof, der blev fundet i mølledammen, men det er også sandt at det er en sammenligning mellem æbler og pærer, så hvilken betydning har den umage sammenligning for hvad eller hvem?

    Det er med al ære og respekt ikke et argument for at hæve eller sænke grænsen for maksimalt indhold af pesticidrester i grundvand at der måske er et ulige forhold mellem pesticidrester i grundvand, og indholdet af nikotin og tjære i en halv cigaret.
    Det er i bedste fald Whataboutery og i værste fald en afledningsmanøvre. Tager jeg fejl så bær over med mig og fortæl grunden til vi skal høre om halve cigaretter og en hel masse vand?

    Ja det er sikkert sandt at overfladejord i København og Frederiksberg kommuner må indeholde 40.000 gange så meget gift som det tilladte indhold af restpesticid i grundvand. Det er forhåbentlig ikke et argument for at hæve indholdet af pesticidrester i grundvand 40.000 gange men hvad er det så?

    Ja det er sandt at der udledes urenset spildevand iblandet overfladevand i varierende mængde, så måske burde det retteligt italesættes således: Der udledes overfladevand iblandet urenset spildevand.
    Men hvad er grunden til den lange opremsning af ulige emner?

    Kom ud af busken kære Jørgen Lund Christiansen! Hvad er budskabet?

    1. Jørgen Lund Christiansen

      Gode Erik Bresler, årligt dør der i Danmnark 20.000 som følge af tobaks-. og alkoholskader samt luftforurening, men ingen – nul! – dør af at drikke vand. Spørg DANVA,.

      Lad mig følge op med forundring: Hvorfor beskæftiger du og hele det rødgrønne kleresi jer med hetz i stedet for at arbejde for sundhedsfremme og forureningsforebyggelse? Hvad er årsagen til, at du/I bliver ved med i nutid at tale om det svineri, staten stod i spidsen for fra 1950’erne og nogle årtier frem, da der vitterligt blev svinet med farlige sprøjtegifte, bl.a. bladan.

      Jeg var selv med til det, som elev på en af statens planteforsøgsgårde. Vi skulle vise bønderne, skulle vi, at de kunne øge eksporten og gavne valutakssen, så også arbejderne fik råd til en folkevogn. Det er resterne fra dengang, du i dag kan måle i en række boringer – sammen med den BAM, som mange vandværker strøede omkring egne anlæg. BAM blev aldrig brugt på markerne.

      Det er mere end 20 år sidebn, der er nedlagt en boring som følge af nedsivning fra overfladen af de gennemtestede og miljøskånsomme midler, der bruges i dag.

      OK, der er undtagelser: Økologer sprøjter med op mod 50 midler, hvoraf kun få kontrollere, hvoraf flere er hundegiftige – fremstillet som de er af af bakterier og skrappe plantegifte. Det kaldes for naturmidler, og så går de under radaren. Det er helt galt fat med store del af den frugt og grønt, vi importerer under øko-mærket, bl.a. fra Italien, hvor man har flere end 500 økologiske sprøjtemidler.

      Jeg fatter ikke, at du foragter meldingen om, at såfremt der i alt dansk grundvand ville være pesticidrester helt op til grænseværdien på én tiendedel milliontedel gram pr. liter, vil du ved at drikke to liter om dagen i 80 år få et indtag, der modsvarer halvdelen af den mængde nikotin og tjære, der findes i en halv cigaret. Over 80 år! Det er jo bedøvende liugegyldigt for både natur og human sundhed. Hejs dog flaget, råb hurra!

      Eksemplet viser, at pesticidrester i dag IKKE ER NOGET PROBLEM i dansk plantevl. Hvorfor pokker ikke bruge kræfterne på forbedringer, hvor der er noget at komme efter – de 20.000, der dør af luftforurening, alkohol og tobak.

      Du bagatellisrer også, at tusinde 35 tons tankbiler hver dag året rundt pøser urenset lortevand ud i vandmiljøet. At der fra 74.000 km. asfaltvej løbende skyller kræftfremekaldende, forurenet regnvand ud i miløjet, foruroliger dig heller ikke, ligesom du negligerer, at der er tilsvarende gifte i den overfladejord, børn leger på i hovedstadens parker.

      Og du taler om afledningsmanøvrer!

      Uanset hvor høj din IQ er, er det jo dumhed ud over alle grænser at ville løse problemer, som er løst – og lade de virkelige problemer ligge.

      Nul døde contra 20.000 døde, årligt. Kan det siges tydeligere.

      Du mener sikkert ja, for vi kan jo beslutte os for nul komma nul i 20. potens for nul-tolerance:

      Vi vil bare ikke udsættes for en halv cigaret på 80 år!

      Og det der med gift på legejord og i vejgrøfter med usivning til agre, åer, søer og fjorde kan vi jo alligevel ikke gøre noget ved – med mindre vi da skal være konsekvente vedrørende nul-tolerance!

      I så fald kan vi passende starte med at forbyde bilkørsel og sige til kommunerne, at alle rensningsanlæg skal have kapacitet nok inden jul og ikke om 60 år, som er den horisont, mange arbejder med.

      Erik Bresler, faktisk tror jeg, du godt kan forstå det. Problemet er, at du ikke vil.

      .

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.