Minkavlere: krav om vanvittigt testregime

Et møde mellem myndighederne og Danske Minkavlere blev kortere end planlagt. Avlerne udvandrede fra mødet, hvor de blev mødt med krav om daglige COVID-tests og særlige masker

mink-1

Formanden for avlerforeningen Danske Minkavlere, Tage Pedersen, mener, at det er absurde krav, som en mulig genoptagelse af minkavl i Danmark bliver stillet overfor.

”Resten af samfundet må færdes frit og tage til store arrangementer, men hvis en håndfuld minkavlere vil i gang igen i 2023, vil man indføre nogle fuldstændig vanvittige testregimer”, siger Tage Pedersen til Ritzau.

Kravene inkluderer blandt andet at bære en såkaldt FFP3-maske på arbejdet og daglige COVID-tests. De blev opstillet for Tage Pedersen på et møde i Fødevareministeriet onsdag. Fødevareministeren var dog ikke selv til stede, da Tage Pedersen dukkede op i Fødevareministeriet.

”Vi blev af embedsværket præsenteret for rigide og opskruede regler og krav, som er fuldstændig hen i vejret, og som de facto umuliggør minkproduktion. Det overordnede formål med mødet var, at vi skulle nikke til de helt urimelig krav og tages som gidsler for regeringens politik. Det vil vi naturligvis ikke”, siger Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere til Effektivt Landbrug.

Du kan læse mere om sagen hos TV2 HER og Effektivt Landbrug HER

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top