Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug
I Danmark vil vi gerne kunne drikke vores vand af vandhanen. Og det skal være rent. Har man denne sommer være på ferie i udlandet, hvor drikkeligt vand ikke flyder fra hanen, forstår man godt det danske princip. Og listen over antallet af politikere, som har krævet landbrugets kemiforbrug beskåret og helst forbudt, er lang som en sommerdag. Men noget er sket.
Flourstoffer, som går under fællesbetegnelsen PFAS, er dukket op i vandmiljøet. Det kan man ikke klandre landbruget for. Snarere statsligt forbrug af kemi, der indeholder PFAS. Ifølge Danske Regioner er der 14.607 steder i Danmark, som bør undersøges for PFAS.
Ifølge Danske Vandværker mangler der et nationalt overblik over, hvor i landet der er for høje værdier af PFAS-stoffer i vores drikkevand. Og heller ikke hos Danmarks miljøminister Lea Wermelin (S) er der hjælp at hente.
Det fremgår af et svar fra miljøministeren, som af løsgængeren Lise Beck er blevet bedt om at svare på, hvor mange danske grundvandsboringer der er blevet lukket grundet for høje koncentrationer af flourstoffer? Svaret her den 15. august fra ministeren er, at det aner hun ikke. På ministersprog hedder det, at:…»det ikke er muligt med sikkerhed at identificere boringer, som er lukket pga. PFAS. Dermed kan det stillede spørgsmål ikke besvares fyldestgørende«.
Status er altså, at ingen aner, hvor mange flourstoffer der er lukket ud. F.eks. gennem brandskum brugt i offentlige brandskoler eller andre steder, hvor flourstofferne har flydt frit. Der forestår et enormt arbejde med at lokalisere PFAS. Og et lige så stort oprydningsarbejde. Og et af de spørgsmål, en kommende regering og miljøminister er nødt til at forholde sig til, det er, om vi skal til at rense drikkevandet?
Eksperter hos Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU Miljø og hos Dansk Miljøteknologi har tidligere opfordret til, at vi renser vores vand. Fordi vi kan. Tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har klart afvist. Det samme har S-profilen og nuværende indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen tilbage i 2018, hvor han var sit partis ordfører på miljø- og fødevareområdet.
Nu er det i den grad statsligt benyttede kemikalier, som flyder. Flourstofferne er der ikke tilnærmelsesvis så meget styr på, som der er med landbrugets kemi. Og måske er det i sidste ende statens manglende overblik og årtiers miljøsvigt, der fører til, at vi kommer til at rense drikkevandet i Danmark. Og hvorfor i grunden ikke bare benytte den teknologi, vi har til rådighed. Det statslige miljøsvineri kender næppe grænser, så hvorfor holde fast i et princip fra sidste århundrede om urenset drikkevand, når lettilgængelig teknologi kan redde børn fra at blive syge af at drikke statsforurenet vand.
(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineversion via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
