Glyphosat er ikke et problem i danske fødevarer

Landmænd i Danmark bruger glyphosat anderledes end i USA. Derfor er det ikke et problem i Danmark, ifølge Seges

majs-naerbillede

Der er fundet glyphosat i urinen hos fire ud af fem amerikanere, kunne Effektivt Landbrug for nyligt oplyse. Alligevel er der ikke den store grund til bekymring for danske forbrugere.

Stoffet er i sig selv ikke farligt for mennesker, men er fundet i undersøgelser lavet af de amerikanske myndigheder. Det bekymrer dog ikke landbrugskonsulent i planværn hos Seges, Jens Erik Jensen.

“USA’s dyrkning af blandt andet glyphosat-tolerant majs og soja betyder, at der bliver brugt rigtigt meget glyphosat til de afgrøder. Og det er jo afgrøder, som bruges til konsum”, bemærker han.

Den amerikanske brug betyder, at der også kan være små mængder i danske fødevarer.

“Sojaprotein og majsstivelse indgår i mange fødevarer, som vi også spiser i Danmark. Derfor har vi også et vist indtag af glyphosat ad den vej, men ellers mener jeg, at almindelig dansk kost – alt andet lige – er meget lav på rester af sprøjtemidler”, fortæller Jens Erik Jensen.

Du kan læse hele nyheden hos Effektivt Landbrug HER

Scroll to Top