Er en advarsel nok?

Minkformand Tage Pedersen er langt fra tilfreds med den milde straf Barbara Bertelsen er blevet tildelt

minkgaard-high-res

Barbara Bertelsen har fået en advarsel på grund af den måde, hun har håndteret minksagen på. Det er sket på baggrund af en anbefaling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, hvis øverste chef er – Barbara Bertelsen.

Minkkommissionen, der blev nedsat til at undersøge sagen, kom med sin beretning 30. juni. Den konkluderede, at Statsministeriet har handlet “meget kritisabelt i forløbet”.

Det er på den baggrund, at minkavlernes formand Tage Pedersen – ifølge Landbrugsavisen – mildest talt ikke er tilfreds med, at sagen ender med en advarsel til Barbara Bertelsen. Han siger til avisen: – ”Det er uantageligt, at man kan få så alvorlig kritik som landets øverste embedsmand, og at Barbara Bertelsen så nøjes med at få en advarsel. 

Hun bør se sig selv i spejlet og sige, at hun ikke kan sidde i det job”, tilføjer han og understreger, at det er et demokratisk problem, at man får så alvorlig kritik i en uafhængig granskningskommission, og at det så bare fører til en advarsel. 

Både Miljøministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, og rigspolitichef Thorkild Fogde er sendt hjem, og der indledes disciplinærsager imod dem.

Justitsministeriets departementschef, Johan Kristian Legarth, er sluppet med en irettesættelse af justitsminister Mattias Tesfaye (S).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.