Venstre presser på for at få udskudt krav om braklægning

Det haster med en udmelding af hensyn til både fødevaresituationen og landmændenes planlægning, forklarer ordfører

bonnesen

Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen skruer nu bissen på ikke mindst i forhold til den danske regering i sagen om de fire procents braklægning.

Han mener, at braklægningskravet bør udskydes nogle år, indtil fødevareforsyningerne forhåbentlig normaliseres.

”Og det haster med en beslutning”, forklarer Erling Bonnesen til Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.

Venstre-ordføreren henviser til Ruslands angreb på Ukraine, der skaber mangel på fødevarer og sult flere steder i verden – og siger, at man derfor naturligvis bør gøre, hvad man kan, for at hjælpe med at producere så mange fødevarer som muligt. Han pointerer, at det også er presserende i forhold til den enkelte landmand, som bør vide, hvor han/hun står:

”Landmændene er lige nu i gang med planlægning af næste års markplan, og det haster derfor med en udmelding nu”, lyder det fra Erling Bonnesen.

Meldingen kommer, umiddelbart efter at den danske regering – i form af fødevareminister Rasmus Prehn (S) – netop har været til møde om emnet i Bruxelles. Et træf, der desværre ikke skabte vished om, hvorvidt EU-landene kan blive enige om at udskyde kravet om fire procents ekstra brak. Dét kan du læse mere om i Landbrugsavisens omtale HER.

Bæredygtigt Landbrug har adskillige gange italesat behovet for en stor dansk landbrugsproduktion i en verden præget af fødevarekrise. Du kan eksempelvis se et læserbrev om emnet via linket herunder.

Hvis bare vi får lov

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top