Nye Borgerlige laver sin egen advokatundersøgelse

Når det røde magtflertal på Christiansborg ikke vil til bunds i minksagen, må danskerne træde i karakter, lyder opfordringen fra partiformand Pernille Vermund

vermund-1

Minksagen slutter ikke med et folketingsflertals afvisning af en advokatundersøgelse om en mulig rigsretssag mod landets statsminister.

Det garanterer Nye Borgerliges partiformand Pernille Vermund:

”De røde partier vil ikke være med til at lade uvildige advokater vurdere, om der kan rejses en rigsretssag mod Mette Frederiksen eller nogle andre ministre. De har flertallet, og hvis de får deres vilje, så sker der ikke mere. Så slipper Mette Frederiksen af krogen og kan fortsætte, som om intet er hændt. Det vil være helt uantageligt for retsbevidstheden og ødelæggende for folkestyret. Derfor har vi i Nye Borgerlige besluttet at hyre advokaterne selv. Når det røde magtflertal i Folketinget ikke vil, så må danskerne træde i karakter og få sagen fulgt til dørs”, skriver hun på den systemkritiske hjemmeside Indblik.

Du kan læse hele Pernille Vermunds åbne brev og se mere om, hvordan advokatundersøgelsen kan blive til virkelighed, via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top