Minksagen bliver et hovedtema i valgkampen

Med weekendens melding fra Det Radikale Venstre kan vi formentlig se frem til et folketingsvalg i enten september eller oktober

christiansborg-i-fuld-figur1000

Det Radikale Venstre er som bekendt tungen på vægtskålen – og dermed kommer der ikke foreløbig nogen uvildig advokatundersøgelse med henblik på en eventuel rigsretssag om mink.

Partiet meldte lørdag ud, at man ikke kan bakke op om en sådan undersøgelse – men at vælgerne til gengæld trænger til at blive hørt. De radikale vil således forlange et folketingsvalg udskrevet inden Folketingets åbning i begyndelsen af oktober, og dermed kan vi formentlig se frem til et valg i årets niende eller tiende måned.

Idéen om en advokatundersøgelse og en mulig rigsretssag mod statsminister Mette Frederiksen (S) er dog ikke aflivet endeligt med den radikale melding. Både Venstre og Det Konservative Folkeparti fortæller til TV2, at de agter at gøre princippet om en advokatundersøgelse til en aktiv del af deres valgkamp.

”Det her vil blive et tema i valgkampen, og hvis der kommer et blåt flertal efter valget, vil vi få gennemført en uvildig undersøgelse af minksagen, som er den største forvaltningsmæssige og politiske skandale i nyere tid”, siger Mette Abildgaard, politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Du kan se mere i TV2’s dækning HER, i Danmarks Radios omtale HER samt i Landbrugsavisens artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

1 kommentar til “Minksagen bliver et hovedtema i valgkampen”

  1. Stein Bagger – Det berømte Store Engelske togrøveri – Al Capone i Chicago – det er alle sammen ‘små børnehave forbrydere’ sammenholdt med den Danske Mink formand +sammensvorne medlemmer, der ‘HELT LOVLIGT’ er blevet belønnet af Mette Frederiksen, Socialdemokratiet – og hele det danske røde cirkus af kvinder på venstrefløjen – med 18 milliarder – eller hvad der svarer til mellem 3 og 4 Super Sygehuse – delt ud på alt overvejende 500 minkavlere.

    Som tab for det danske samfund skal her oveni lægges ‘de 12 milliarder som Mette Frederiksen – og hendes ‘sygt oppe at køre virologer’ – besluttede at brænde/nedgrave 17 millioner af de bedste pelsskind i verden – frem for at gøre som Hollænderne – vente til pelsning og sælge dem i Glostrup for 10- 12 milliarder.

    År 2021 og 2022 osv. er tabet for Danmark +10 milliarder om året i al fremtid – fordi Mette Frederiksen har sørget for ‘permanent’ at ødelægge/nedlægge en af dansk erhvervslivs største succeshistorier, som skabte tusinder af gode arbejdspladser – og forvandlede en lang række billige “frasorterings-produkter” – skidtfisk – slagteriaffald til milliarder i indtægter til Danmark hvert eneste år.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.