Minkavlere venter forgæves på svar

Fremtiden for minkavl i Danmark er fortsat uafklaret, selv om fødevareministeren tidligere har lovet en melding ”inden sommerferien”

Rasmus Prehn 2 - foto Steen Brogaard

”Det er afgørende, at en beslutning om genåbning træffes på et forsvarligt grundlag. Det er en meget stor beslutning, og vi er nødt til at tænke os grundigt om og overveje det meget nøje”.

Sådan lyder det i dag fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), da Landbrugsavisen konfronterer ham med ministerens tidligere løfte om, at der ville komme en afklaring om mulig fremtidig minkavl i Danmark inden sommerferien.

Det er nu over to måneder siden, at Statens Serum Institut og Dansk Veterinær Konsortium afleverede en ny risikovurdering om minkhold i Danmark. Alligevel er det fortsat uafklaret, om forbuddet mod mink ophæves til nytår.

Ventetiden er en alvorlig udfordring for de minkavlere, som vil genstarte deres farme, fordi de så tidligt som muligt har behov for at kende status på forbuddet og eventuelt komme i gang med at investere i avlsdyr med henblik på en produktion i 2023.

Du kan se mere i Landbrugsavisens omtale HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top