Landbruget taber BMG-sag

Bæredygtigt Landbrug fraråder derfor fremover landmænd at udlevere så meget som ét eneste kilo afgrøde, uden at det er blevet afregnet

hvede-til-hjemmeside

Vestre Landsret har onsdag formiddag sat et foreløbigt punktum i den spektakulære retssag om grovvareselskabet BMG’s konkurs. En virksomheds-deroute, der skyldtes en direktørs svindel med regnskaberne.

Landmanden Kristian Søberg fra Harlev havde sagsøgt konkursboet efter BMG for 363.000 kr. Han tabte sagen i byretten i oktober, og nu har Vestre Landsret ifølge Landbrugsavisen stadfæstet byrettens dom.

Bæredygtigt Landbrugs næstformand Gustav Garth-Grüner har for længst understreget offentligt, at landmænd har ejendomsretten til korn, frø og andre afgrøder, indtil der er givet samtykke til salg, og at alt andet må betegnes som tyveri. Man skal således ikke bare have lov til at sælge en anden mands afgrøder uden at betale for det.

”Lad være med at udlevere så meget som ét eneste kilo afgrøde, uden at det er blevet afregnet”, skrev Gustav Garth-Grüner således forleden i et læserbrev om BMG-sagen.

Du kan se mere om landsrettens afgørelse i Landbrugsavisens artikel HER, mens det omtalte læserbrev fra Bæredygtigt Landbrugs næstformand kan ses herunder.

Man bør ikke bare kunne stjæle en anden mands afgrøder!

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top