Kan en forløber løbe for stærkt?

Danmark er kåret som verdens mest bæredygtige land, ikke mindst indenfor landbrug, så nu gælder det om at få andre lande til at følge os, snarere end at spurte endnu længere væk fra dem

køer-på-mark-tina

Af Torsten Buhl, adm. direktør, FødevareDanmark

Multikunstneren Piet Hein kreerede i sin tid en globus, hvor Danmark fylder halvdelen af kloden.

Den var efter hans mening et billede på danskernes selvopfattelse, og når man følger den hjemlige debat om klimaet, får man nemt det indtryk, at det netop er sådan, det forholder sig. Navnlig københavnere kan man endda ligefrem mistænke for at tro, at de bor i Ecumenopolis.

Faktum er jo imidlertid, at vi er et meget lille land, som hverken kan gøre fra eller til, når det gælder den globale opvarmning, uanset hvor meget vi indfører af CO2-afgifter og kostråd og mærker, og hvad vi ellers kan finde på i klimaets navn. Danmark står kun for en tusindedel af de globale udledninger af drivhusgasser.

Hov, vi er allerede forløber

Vores aftryk i denne vigtige indsats er derfor ikke, hvad vi selv gør, men hvad vi i kraft heraf kan formå andre lande til at gøre. Ved at være forløber kan vi vise vejen.

Men hvad nu, hvis vi allerede har opnået den position – altså forløberens? Det viser en ny rapport med verdensomspændende data nemlig, at vi har.

Den nye rapport er udgivet af Yale University i USA og bærer navnet EPI, der står for Environmental Performance Index. Rapporten rummer datadrevne resultater om positionerne i 180 lande på områder som klimaindsatser, miljø og biodiversitet.

Verdens bedste klimaindsats

I en sammenligning mellem alle disse lande ligger Danmark på en førsteplads, når det gælder klimaindsats.

Vi er altså verdens bedste til at gøre noget ved klimaudfordringerne. Det kan vi med rette være stolte af, men egentlig er det jo trist, når man betænker, at vores indsats i sig selv ingen betydning har for klimaet. Det burde jo være lande som USA, Kina og Indien, der var helt fremme på dette område, men de ligger som henholdsvis nummer 101, 128 og 165. Det er dem, vi skal have fat i, så de kan lære noget af os, for som der også står i rapporten, ligger værdien af Danmarks lederskab på klimaområdet antagelig i vores engagement uden for vores grænser (”Denmark’s greatest climatic leadership may lie in its engagement beyond its borders”).

Ros til dansk landbrug

Ser vi særligt på landbrug i relation til bæredygtig kvælstofhåndtering (”sustainable nitrogen management”), ligger Danmark også nummer et. Kategorien omfatter tillige anvendelse af sprøjtemidler i forhold til økosystemet.

Ligeså fastslår rapporten, at Danmarks energi- og kulstofintensitet er blandt de laveste i verden – og at vores grønne afgifter (”green taxation”) er de højeste i verden.

Og når det gælder håndtering af spildevand, indtager Danmark også førstepladsen, som vi dog deler med Finland, Holland, Sverige og Singapore.

I det hele taget fører Danmark på så mange områder i de verdensomspændende sammenligninger, at rapporten overordnet konkluderer, at Danmark fremstår som det bedst præsterende land i den samlede EPI-score, hvilket afspejler stærk præstation på tværs af mange af de områder, som EPI undersøger, med et bemærkelsesværdigt verdenslederskab inden for klima og bæredygtigt landbrug (”Denmark emerges as the top-performing country in the overall EPI scores, reflecting strong performance across many of the issues tracked by the EPI with notable world leadership in climate and sustainable agriculture”).

Skidt idé at komme for langt væk fra hovedfeltet

Især på klimaområdet er dette lederskab som nævnt uheldigt, fordi det ingen virkning har på klimaet. Vores opgave er altså at hjælpe andre og især store lande med at komme tættere på os ved at udbrede vore færdigheder.

Det kan vi gøre fra den position, som vi har nu, men det forudsætter naturligvis, at andre lande anser det for muligt at gøre som vi. Derfor er det vigtigt, at vi som forløber ikke kommer for langt væk fra hovedfeltet. Så risikerer vores eksempel nemlig at gøre samme indtryk på de lande, som vi vil påvirke, som det har at se på en linedanser i et cirkus: Det er imponerende at beskue, men man lærer ikke at gå på line af det.

Det helt store spørgsmål

Vores udfordring i lille Danmark er derfor nu at erkende, at vi har nået målet om at blive forløber på bl.a. klimaindsatser, og at opgaven nu er at få de andre lande til at følge os – ikke at spurte endnu længere væk fra dem. Og formår vi så mentalt, politisk og psykosocialt at drage den rigtige konsekvens af en sådan erkendelse? Evner vi at sætte farten ned eller måske stoppe helt op for en tid, fordi vi har opnået, hvad vi vil? Eller er vi fanget af inertiens lov med det resultat, at vi ikke kan andet end at fortsætte derudad i fuld fart med det resultat, at gevinsten – altså andre landes følgeskab – fortabes? Det er i virkeligheden det helt store spørgsmål, når det gælder Danmarks indsats for klimaet.

Men er der da ifølge rapporten slet ikke noget, som vi med fordel kan blive bedre til? Jo, rapporten rummer også discipliner, som vi ikke er verdensmestre i. Biodiversitet, for eksempel. Her kan vi lære af Belize, Zambia og Botswana, der er førende i feltet, men kan dog trøste os med, at vi er langt foran de andre nordiske lande, inklusive Island.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i en forkortet version i Morgenavisen Jyllands-Posten, avisens hjemmesideudgave kan du se via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. FødevareDanmark er paraplyorganisation for Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerne i Danmark, KonditorBager samt foreningen SMV Fødevarer. Formålet med FødevareDanmark er at skabe et fælles talerør for små og mellemstore virksomheder og butikker indenfor fødevareområdet og at arbejde for, at det skal være enkelt og attraktivt at drive ansvarlig fødevarevirksomhed i hele Danmark).

1 kommentar til “Kan en forløber løbe for stærkt?”

  1. Erik Bresler

    Citat: Og når det gælder håndtering af spildevand, indtager Danmark også førstepladsen, citat slut. Tak for den oplysning:)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.