Af Johannes Heebøll, agronom, Håstrupvej 16, Smidstrup, Fredericia
Da jeg gik på Landbohøjskolen i 70’erne, lærte jeg i faget landbrugshistorie, at hvis vi fortsatte med at inddrage landbrugsjord i samme tempo, som vi gjorde gennem 60’ernes byggeboom, så ville Danmark være fuldt bebygget og asfalteret ved udgangen af det 21. århundrede.
I andre dele af verden prioriteres anderledes. I Brasilien rydder man regnskov til landbrugsjord, og i Afrika og andre dele af verden breder ørkenen sig i stadigt hastigere tempo, alt imens jordens befolkning nærmer sig 10 mia. Det ser vi danskere tilsyneladende stort på, og vi fjerner os mere og mere fra Dalgas’ kendte motto: ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”, hvor han tænkte på opdyrkningen og beplantningen af den jyske hede. Dette mål er for længst opfyldt, og der er ikke andre arealer i landet, der kan udnyttes.
“Bidrager negativt”?
Nu konverteres landbrugsjord derimod til andre formål i et stadigt hurtigere tempo, og der høres kun svage protester.
Det drejer sig om 200.000 hektar lavbundsjord, der ikke længere må bruges til landbrugsproduktion med den begrundelse, at det bidrager negativt til landets samlede CO2-regnskab.
Man glemmer tilsyneladende at regne på, at landbrug, der bruger lavbundsarealer til grovfoder til eksempelvis mælkeproduktion, enten skal nedlægges eller fremover skal hente grøntfoder til deres dyr 20-30 km væk (et eksempel i et nyligt tv-indslag), og fra arealer, hvor der hidtil er dyrket korn. Det betyder desuden øget trafik af langsomme landbrugskøretøjer på større veje.
Masser af eksempler
Kæmpe solcelleanlæg på Danmarks bedste landbrugsjord:
Mange vil nok se det som en ”ørken” i forhold til bølgende kornmarker. Jeg mener, at der er noget totalt galt i det økonomiske grundlag, når disse gigantanlæg til elproduktion kan udkonkurrere fødevareproduktion!
Øget tilskyndelse til skovrejsning, uafhængigt af jordens beskaffenhed:
Jeg mener, at der er rigelig skov til rådighed i alle dele af landet og ikke behov for yderligere skovrejsning på landbrugsjord.
Nye veje og vejudvidelser, parkeringsområder, ”kæmpeslyng” ved til-og frakørsler til motorveje.
Stadig stigende inddragelse af arealer til byudvikling, sportspladser, fritidsarealer.
Stigende antal nye by- og sommerhusområder.
Flere og flere store parcelhusgrunde på over 1000 m2.
Flere og flere singler, hvorved det enkelte individ i en stadigt stigende befolkning ”fylder mere” i gennemsnit i dagens Danmark.
Økologi er bestemt heller ikke vejen frem
Foruden reduktionen af arealet til landbrugsjord til planteproduktion har en del landmænd, i overensstemmelse med folkestemning og efterspørgsel, omlagt deres produktion til økologi. Ved økologisk planteproduktion avles i gennemsnit ca. 70 procent af udbyttet ved konventionel planteproduktion.
Reduktionen kompenseres i nogen grad økonomisk ved en højere pris på økologiske produkter og en besparelse på især indkøb af NPK-gødning, men til gengæld produceres mere CO2 til atmosfæren til øget jordbehandling. To politiske partier, Enhedslisten og Alternativet, ønsker endda ifølge deres partiprogram, at dansk landbrug skal være 100 procent økologisk.
Dette ville medføre en reduktion af planteproduktionen på ca. 30 procent i forhold til konventionelt dyrkede arealer.
Ingen af os kender til sult
Bonde betyder på gammelt dansk ”fri mand”, en mand med egen gård. Han var i tidligere tider en velset og agtet borger. Min far sagde ofte, at bonden i dagens Danmark ikke længere har denne anerkendelse og respekt i samfundet, fordi ingen nulevende dansker ”i mands minde”, tja, faktisk gennem de seneste 300 år, kender til sult.
I vore nabolande Norge og Tyskland nyder bonden eksempelvis langt højere anerkendelse og respekt i samfundet, fordi man ”i mands minde” har oplevet sult. Det giver sig også udslag i, at danske landbrug er vokset til enorme ”industriproduktioner” i omfang og ejendomsværdi, for at en familie kan leve af det i forhold til landbrug i Norge og Tyskland. Sandsynligvis lurer et kommende kæmpe problem i forbindelse med kommende generationsskifter, hvis man fortsat ønsker enkeltmandsejede danske landbrug (landbrugsvirksomheder).
Lidt om vild natur
Ja, dansk natur er et kulturlandskab, præget af et i generationer intensivt dyrket land og velplejede og udnyttede skove. Det mener jeg, vi bør være stolte af.
Og ja, vi har ikke vild natur i Danmark, og den bliver ikke vildere af, at vi nu har både ulve, bævere og havørne tilbage efter flere hundrede års fravær. Verdens natur er overvejende vild, og vore nabolande har masser af den.
Begrebet biodiversitet er på kort tid blevet højeste mode, men vi er dog mange, som mener, at målet er nået, at ikke alle danske skove bør flyde med halve træstammer og væltede træer til gavn for insekterne.
En velplejet skov, hvor man om foråret kan se et hvidt flor af anemoner i skovbunden, er også smuk.
Værn om landbrugsjorden
Vi bør værne om dansk landbrugsjord, der endnu producerer sunde fødevarer til 13 mio. mennesker og både producerer biomasse og ilt til atmosfære (det er ikke kun skoven, der gør det!). De fleste af verdens lande kan ikke brødføde sig selv og er afhængige af, at andre lande har overskud. Planter er klodens basale producent af biomasse, ernæringsgrundlag for dyr og mennesker. Jord til planteavl bør have førsteprioritet i forhold til eksempelvis udtaget landbrugsjord til opstilling af solpaneler til produktion af el til dit fjernsyn og komfur. Planterne producerer biomasse fra ingenting (vand og mineraler fra jorden, CO2 fra luften og fra sollyset ved fotosyntesen).
Jord til plantedyrkning er derfor værdifuldt!
Jeg mener, at der bør sættes standarder for, 1) hvad der må inddrages produktionsjord til. 2) Hvor meget landbrugsjord der må inddrages pr. år til andre formål end landbrug, samt 3) en øvre grænse for, hvor meget landbrugsareal der totalt må inddrages, så vi ikke behøver at bekymre os om, hvorvidt vore efterkommere om 100 år har mad på bordet.
Vi skal lære at forstå, at landbrugsjord er en ressource, der hastigt er på vej til at blive udtømt.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark, der er fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S, du kan se onlineversionen via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
