Grøn omstilling, ja tak – mere bureaukrati, nej tak!

Vi har ikke brug for flere bedriftsspecifikke og tidsrøvende individuelle undersøgelser af tvivlsom værdi, skriver Bæredygtigt Landbrugs faglige konsulent om grøn skattereform

Jens Lund Pedersen 2

Af Jens Lund Pedersen, faglig konsulent, cand.agro., Bæredygtigt Landbrug

Ekspertgruppen under Skatteministeriet skrev i den første delrapport om en grøn skattereform:

“Med anden delrapport skal ekspertgruppen belyse modeller for en mere ensartet CO2e-regulering af alle omfattede udledninger. Herunder forskellige afgiftsniveauer og indfasningsprofiler frem mod 2030 samt de økonomiske og praktiske konsekvenser heraf”.

Det hed også:

”Anden delrapport skal desuden indeholde en vurdering af fordele og ulemper ved henholdsvis en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte og en CO2e-afgift for denne sektor eller en kombination af disse, samt mulige tiltag for omkostningseffektiv regulering af landbruget, som adresserer CO2e-udledninger og øvrige eksternaliteter, herunder f.eks. miljø og sundhed. Bedriftsregnskaber (Bæredygtigt Landbrugs fremhævning) er en forudsætning for CO2e-afgifter på landbruget. Det er lagt til grund, at arbejdet hermed foregår i særskilt regi. Desuden skal der indgå en vurdering af fordele og ulemper ved forskellige løsninger for udledninger fra landbrugsjorde og andre udledninger fra LULUCF, som ekspertgruppen finder relevante at belyse. Der skal inddrages hensyn til kommende EU-lovgivning på området, herunder en potentiel ny tilgang til regulering af landbrugets klimapåvirkning gennem revision af byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forordningen i EU og særskilt landbrugssøjle i EU’s kvotesystem”.

Forstår man de biologiske processer?

Det er meget væsentligt, at ekspertgruppen under Skatteministeriet forstår de biologiske processer og de store svagheder, der er i bedriftsregnskaber som ESGreen Tool, der især linker til “Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget” af Jørgen E. Olesen m.fl., 2018.

Efter at have studeret ESGreen Tool, er det en klar konklusion, at de nuværende metodikker til opgørelse af klimagasser på bedriftsniveau ikke i nødvendig grad tager hensyn til forskelle mellem bedrifter i deres dyrkningsformer eller teknologier. Det skyldes grundlæggende, at der mangler dokumentation for sådanne forskelle. Derfor har Landbrugsstyrelsen udmeldt et forskningsprogram, der skal skaffe dette datagrundlag, men det tager år.

Det foreliggende IT-værktøj anvender især tabelopslag, der bygger på undersøgelser, for hvilke der i “Virkemiddelrapporten” fra 2018 tages forbehold for de store usikkerheder, der ofte forekommer i biologiske processer.

Målbevidst og effektivt klimaarbejde

Landbruget er godt på vej med den grønne omstilling og behøver ikke flere bedriftsspecifikke og tidsrøvende individuelle undersøgelser af tvivlsom værdi. Der arbejdes målbevidst på reduktion af lattergas og metan, hvilket er landbrugets største udfordringer. Vi tror, at landbruget når i mål med de politisk fastsatte reduktioner i 2030.

Med satellitmålinger (Carbon Space) af CO2-udveksling ser man tydeligt, hvor de store udledninger af CO2 forekommer, og hvor CO2 lagres. CO2, der optages og lagres i kornet, indgår i det biologiske kredsløb og udledes igen, når f.eks. mennesker spiser havregryn eller brød. Men det er CO2, der cirkulerer i kulstofkredsløbet, og sådan er det foregået i mange tusinder år frem til industrialiseringen. Det er den afgørende forskel i forhold til CO2 af fossil oprindelse.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis se Effektivt Landbrugs webudgave HER samt Maskinbladets onlineversion via linket HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.