Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Jelling
Det er tankevækkende, at Effektivt Landbrug har bragt flere artikler om landboforeninger, der har indgivet høringssvar til de nye vandplaner, hvori man både har fundet fejl og meget mærkværdige beregninger omkring landbrugets udledninger af næringsstoffer. Jeg håber, at der er flere end dem, der har været nævnt i avisen, som har gennemgået deres områder, for Miljøstyrelsen har det med ensidigt at stille krav kun til landbruget og så lade deres ”egne” offentlige enheder slippe for nye krav endnu engang.
Tankevækkende, at de nye vandplaner stadig har mest fokus på at fjerne kvælstof fra landbruget, uden at det beviseligt hjælper, når der samtidig stort set ingen stramninger er til spildevandsområdet i Danmark i de nye vandplaner 2021-2027!
Krav er ikke strammet
Tænk, at selv om kravene til, hvor godt renseanlæggene skal rense deres spildevand, er fra Vandmiljøplan I i 1987, har man ikke fundet det nødvendigt at stramme disse krav – altså samme lempelige krav i 35 år og nu mindst seks år mere! Grotesk og politisk tåbeligt, når de, der bestemmer, slår sig op på at være åh så grønne.
Selvom der er over 4.200 overløbsbygværker, der lukker urenset spildevand ud i vores vandmiljø, når det regner mere, end kloakken kan klare, ja så er der kun stillet krav om, at 100 stk. skal have ”reducereret spildevandsbelastning” fra deres overløb. Det er ca. 2 stk. pr. kommune, og de har over 50 stk. i gennemsnit!
Så hvis de reducerer bare med f.eks. 5 %, er kravet vel opfyldt? Og de krav fra de tidligere vandplaner er stadig ikke gennemført! Grotesk.
Ringe troværdighed
Og ved aktindsigt i de PULS -datatal for 2021, hvori kommunerne har pligt til at indberette deres målte eller beregnede tal for mængder og indhold af alt det spildevand, der lukkes gratis direkte ud i vandmiljøet stort set uden rensning, viser det sig, at det stadig står skidt til med både pålidelighed og troværdighed.
Ikke engang det får Miljøministeriet til at foreslå stramninger af nogen art – ja, de påtaler ikke engang masser af fejl. Stadig ingen sanktioner for grove fejl – Miljøstyrelsen retter og indsætter stadig en masse tal, ”for ellers bliver de aldrig færdige med databasen”, hvis de skal vente på, at alle kommuner får indberettet det hele.
Hvorfor gør Miljøstyrelsen ikke bare som Landbrugsstyrelsen: En rykker og derefter bøder, indtil tallene er på plads.
Ikke oplyste tal
Og hvad siger 2021-tallene så? Ja, de over 4.200 steder med overløb har ”man” så travlt med, at de skal nedbringes for at mindske forureningen. Men over 1/3 af alle kommuner har oplyst, at de har flere overløbssteder end året før – næsten 200 stk. Eller nærmere 1/3 af kommunerne har ”fundet” nogle overløb, de ikke havde oplyst tidligere, så de 200 steder har nok udledt spildevand hele tiden, uden at det er oplyst. Med den stigning i antal er der langt igen.
Retfærdigvis er der heldigvis også nogle kommuner, der har fået nedlagt nogle stykker som følge af separatkloakering.
Og den samlede udledning på landsplan er steget, selvom det har regnet mindre i 2021 end i 2020. Det må også være tegn på, at mere bliver oplyst, som ikke var med tidligere. Ja, det store renseanlæg i Kbh. kaldet Lynetten har udledt over dobbelt så meget som året før: I 2021 er det 1.750 mio. m3, men ingen sanktioner eller medieomtale. Tænk, hvis landbruget havde ”udledt” det dobbelte! Og da der tilligemed er syv gange så meget ”slam” i som ved normalt overløb, svarer det til, at der udledes over 12 mio. m3 urenset spildevand.
Det andet store renseanlæg Damhusåen ligger med et ”stabilt” årligt overløb på 2.5 mio. m3, også uden sanktioner, men det er ”kun” fire gange så beskidt som normale overløb, så reelt udleder de 10 mio. m3.
De resterende 84 overløbssteder i Kbh. udleder 2 mio. m3, og Gentofte smider også lige 2 mio. m3 ud i Øresund, inden resten sendes til det underdimensionerede anlæg Lynetten.
Så meget udledes der
Så der udledes, hvad der svarer til 25 mio. m3 urenset spildevand med ”standard”-indhold af iltforbrugende organisk stof (lort). Det svarer til 70.000 m3 om dagen eller næsten 3000 m3 i timen året rundt (indhold i en gylletank i timen). Derudover er der store mængder miljøfremmede stoffer, medicin, PFOS, mikroplast, bakterier m.m i.
Så med overløb fra fælleskloak og det, der ikke renses fra i renseanlæggene, udledes der langt over 1000 tons BI5, der er et udtryk for, at der skal bruges 1000 tons ilt til at omsætte alt det slam, der kommer ud. Derudover kommer der en del fra separatkloakeret, men da Kbh. kun oplyser tal fra 10 % af udløbene (uden sanktioner), er det svært at bruge det til noget. Da en person udleder ca. 22 kg BI5 (organisk stof) om året, svarer det til, at Kbh. og Gentofte udleder fra mindst 50.000 personer direkte fra toiletterne om dagen i snit. Altså de dage, hvor det regner, kan det være fra en halv mio. personer, puha da.
Og så er der jo alle de andre kommuner, der udleder op langs Øresund og i de mange søer omkring Kbh. Ja, og i de andre store byer over hele landet. Og ”kloge” forskere og ”velmenende grønne” politikere og organisationer har i over 25 år haft fokus på landbrugets udledning af kvælstof uden tanke for, at det iltforbrugende ”slam”, der lukkes direkte ud, skulle betyde noget.
Kig på kommunerne, ikke landbruget!
Tag nu kikkerten fra det ”blinde” øje, og gør noget for et bedre miljø i stedet for en politisk kamp mod landbruget for at få stemmer og sælge medlemskort. Landbrug og andre virksomheder mødes med nye krav, kontroller, afgifter, sanktioner og bøder, for at opnå et bedre miljø. Alt imens at kommunerne tjener flere penge, jo mere spildevand de forurener vores vandmiljø med, endda uden nye rensekrav, uden sanktioner for store fejl og masser af ulovlige udledninger og egne tilladelser og kontroller.
Landbruget leverer med glæde det, der puttes i munden, men kære samfund: Få nu styr på det, der kommer ud i den anden ende, for vandmiljøets skyld.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
