Derfor kan du stole på godkendelserne

Bliver et pesticid fundet i grundvandet, er det typisk godkendt, inden der kom fokus på stoffernes nedsivning og dermed strenge krav

marksprøjte-nat-foto-hardi.dk

Indimellem kører historierne i medierne om ”nye” pesticider eller nedbrydningsstoffer, der dukker op i grundvandet. Fra de såkaldte miljøorganisationer hører vi, at man ikke kan stole på godkendelserne, når dette sker.

Denne opfattelse bygger på en misforståelse.

De mest fundne stoffer i grundvandet i dag er ikke godkendt under de krav, der er nu. Mange var godkendt helt tilbage inden 1980. Dengang var der slet ingen krav i forhold til, om pesticider og deres nedbrydningsstoffer måtte udvaskes til grundvandet. Alligevel bliver landmænd hængt ud som miljøsyndere.

”Det giver ingen mening, at landmænd skal hænges ud, fordi myndighederne tilbage i tiden ikke lavede regler, der tog hensyn til grundvandet. Hvordan kan man være forureneren, hvis man bruger stoffer, som myndighederne tillader, og på den måde, som de skal bruges?”, spørger Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Fordi der ikke var krav mod nedsivning i grundvandet, udviklede kemiindustrien heller ikke stoffer, der ikke gjorde dette. I perioden 1966-1974 var der ligefrem et krav om, at man gravede rester af pesticider ned i ca. 75 centimeters dybde. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen i 1999 viste, at ca. 10 % af landmænd og gartnere havde gravet mindst 10 kilo ned på myndighedernes ordre. Dette skete typisk, hvis der var ubrugte rester tilbage, oprydning i kemilagre eller efter ejendomshandler.

Skal gå i opløsning i dag

Når vi finder stoffer, der ikke har været brugt i årtier, er det, fordi de ikke var udviklet af producenterne til at blive nedbrudt. Der var intet krav om dette, så fra kemivirksomhederne fokuserede man ikke på det.

I dag kræver en godkendelse af et nyt pesticid, at det nedbrydes hurtigt med en halveringstid på under 180 dage. Dette gælder også for nedbrydningsstoffer. Derfor er det i dag et vigtigt fokusområde for planteværnsproducenterne.

Sådan var det ikke tidligere, og derfor er de nuværende stoffer sikrere. Det er også derfor, at vi finder gamle stoffer, der er brugt helt tilbage til 1970’erne som for eksempel 2,6-dichlorbenzamid (BAM), der er et nedbrydningsprodukt fra Dichlobenil. Det blev forbudt i 1997. Selvom der er gået 25 år, er det stadig det tredjemest fundne stof i grundvand. Det kommer fra produkterne Prefix eller Caseron, der aldrig blev anvendt på marker, da det slog alle planter ihjel gennem flere år. Til gengæld er det brugt meget i byerne og af vandværkerne selv, direkte oven på boringerne. Derfor blev det ofte ikke bare fundet i grundvandet, men også i drikkevandet.

BAM vil sandsynligvis være at finde i grundvandet op mod 100 år frem i tiden, fordi det ikke er udviklet i forhold til de regler, vi har i dag.

Ny lov – nye krav

Myndighederne laver ikke de samme fejltagelser som tidligere – fortidens synder. Med indførelsen af den europæiske kemilovgivning og drikkevandsdirektivet i 1980 kom der nye krav til pesticider. Hvor man i Danmark tidligere havde forlangt, at rester af pesticider skulle graves ned, så forstod man nu, at man burde passe på grundvandet. Derfor var det også håbløst, at man hældte pesticider direkte i grundvandet, og at man producerede stoffer, der ikke blev helt nedbrudt. De kunne jo ende i det vand, vi drikker.

Det betød, at nye stoffer – herunder pesticider – skulle gennem en langt strengere godkendelsesprocedure. Samtidig skulle de gamle pesticider gennemgås, og firmaerne skulle indsende ny dokumentation for, at de kunne blive godkendt igen.

Det gjorde dog ikke, at myndighederne med det samme indførte et overvågningssystem, hvor de tog prøver og analyserede for pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet. Dette begyndte man reelt først på i 1990’erne. I begyndelsen var det ganske få stoffer, man undersøgte grundvandet for. Nu er det hundredvis. Som med alt andet inden for miljøpolitikken blev det opbygget over længere tid i takt med, at man fik bedre viden.

Bedre undersøgelser, især her i Danmark

I Danmark går man længere end i andre lande for at undersøge påvirkningen fra pesticider i forhold til grundvandet. I 1999 kom pesticidvarslingssystemet, VAP, hvor man undersøger udvaskningen af pesticider på forsøgsmarker rundt om i landet. Omkring 130 pesticider og nedbrydningsprodukter er undersøgt. Dette er unikt i forhold til andre lande.

”Jeg har stor tillid til det system, som man bruger i dag. Produkterne er gennemtestede til at leve op til de krav, vi har i dag. I Danmark har vi ubetinget det skrappeste system til test i verden”, siger Jørgen Evald Jensen.

Der må ikke være mere end 20 % af en grundvandsforekomst, hvor der er over 0,1 mikrogram pr. liter af et pesticid eller et nedbrydningsprodukt. Dette kommer af grundvandsdirektivet. Der er altså ikke krav til den enkelte boring.

I Danmark har man lavet ekstra strenge krav, så der kun må være 5 % fund, når det bliver testet i det såkaldte VAP-system. Dermed er man helt sikker på, at man ikke kommer over de 20 % med 0,1 µg/l i en grundvandsforekomst.

Pesticider er ikke bare landbruget

Mange af de stoffer, der er blevet brugt som pesticider, blev også brugt som biocider eller i produkter, hvor de slet ikke skulle godkendes – ”ikke-godkendelsespligtig anvendelse”.

Det gælder for eksempel tolylflouanid og dichloflouanid, der bliver nedbrudt til DMS. Det er i dag det mest fundne ”pesticid” – nedbrydningsprodukt i grundvandet. Pesticid står i citationstegn, fordi fundene i virkeligheden næsten ikke kommer fra anvendelse i landbruget. Stofferne blev forbudt i landbruget i 2007, men blev stadig brugt andre steder. Stofferne har været brugt som svampemiddel i blandt andet GORI-maling og andre former for maling til udendørs træværk, hvor det end ikke skulle godkendes. Derfor har man ingen statistikker for, hvor meget der er blevet brugt.

Når denne maling blev og bliver vasket af, kan der være risiko for, at den trænger ned i grundvandet. Så fundene har reelt intet at gøre med stoffer, der ikke lever op til godkendelseskravene. Det drejer sig om, at man har forskellige regler for de samme stoffer. Tolylflouanid og dichloflouanid har været godkendt som biocid og måtte bruges i maling. Når malingen så løber af træværket og ned i grundvandet, skifter det fra at være et biocid/ikke-godkendelsespligtigt stof til at være et pesticid, hvorefter der bliver råbt på, at landbrugets pesticider er en skandale. Fundene af DMS er dog hovedsageligt i byer og især i Københavnsområdet.

Man har fra politisk side altså godkendt, at der var en risiko for nedtrængning til grundvandet i større mængder ved at lade dem bruge under andre ordninger end for pesticider. Man har med andre ord lukket øjnene for noget, man vidste ville give problemer og efterfølgende forsøgt at tørre skylden af på landbruget.

Fund er ikke forurening

Der er en misforståelse i den offentlige debat om, at kravværdierne til pesticider kommer fra, at man overhovedet ikke ville have nogle rester af pesticider, og at et fund af pesticider betyder, at drikkevandet er forurenet, og man derfor valgte at bruge 0,1 µg/l som grænseværdi, hvilket var den mindste koncentration, man kunne finde.

Dette er ikke korrekt.

Længe før drikkevandsdirektivet blev indført i 1980, kunne man måle lavere mængder end 0,1 µg/l.

I drikkevandsdirektivet definerer man drikkevandet som sundt og rent, hvis det opfylder kravværdierne. Så fund under kravværdien betyder ikke, at vandet er ”forurenet” – det er faktisk defineret som sundt og rent.

Samtidig står der også i drikkevandsdirektivet, at de 0,1 µg/l er den ”maksimalt tilladte koncentration”. Her er ordet ”tilladte” det afgørende. Samtidig er den samlede maksimalt tilladte koncentration 0,5 µg/l. Hvis man slet ikke ville have nogen form for rester i drikkevandet, ville den samlede kravværdi naturligvis også være 0,1 µg/l.

Disse kravværdier gælder ikke for den enkelte boring, men for hele grundvandsforekomster, hvor 20 % må have et niveau over kravværdien i forekomsten. Dette skal måles ud fra et årsgennemsnit i målingerne og ikke det maksimalt fundne niveau i løbet af et år. Derfor er fund på over de to værdier ikke tegn på, at godkendelsessystemet ikke virker. Fundene skal altså samles i forhold til grundvandsforekomster, hvilket ikke er gjort i myndighedernes statistikker, selvom det er et krav for at kunne fastslå, om der er sket en overtrædelse af kravværdierne.

Endelig er det værd at notere, at kravværdierne gælder for det vand, der kommer ud af forbrugernes vandhane – ikke det, der er i boringerne. Det gælder ikke bare pesticider, men alle de flere hundrede stoffer, man kan måle for.

Det skyldes naturligvis, at da man vedtog lovgivningen, tænkte man på borgernes sundhed. Samtidig vidste man, at der rundt omkring er masser af stoffer, der er sivet ned i grundvandet fra industri, boliger, lossepladser, landbrug og al anden menneskelig aktivitet.

Scroll to Top