Af agronom Gunner Buck, Elmevej 1, 9560 Hadsund
Når aviser skriver om sprøjtemidler eller ”sprøjtegifte” i grundvand og drikkevand, så bliver det stort set aldrig fortalt, hvor ufatteligt små mængder, der er tale om.
Grænseværdien/kravværdien for rester af pesticider i grundvand er 0,1 mikrogram = en tiendedel af en milliontedel gram – pr. liter vand.
Det betyder, at vi danskere gennem hele livet ikke kan få en mængde pesticidrester i vores drikkevand, der svarer til indholdet af gift i en halv cigaret.
Så lidt handler det om…
Regnestykket ser sådan ud: Hvis du drikker to liter vand om dagen i 80 år, så får du i alt næsten 60.000 liter vand. Hvis der i hver eneste liter er rester af sprøjtemidler helt op til grænseværdien, så får du 6 milligram = tusinddele gram – …på de 80 år. I en cigaret er der 12 milligram af mange forskellige giftige/kræftfremkaldende tjærestoffer og nikotin.
I virkeligheden er det mulige indtag af rester af sprøjtemidler langt, langt mindre, fordi man ingen steder i Danmark får rester over grænseværdien i ret lang tid, før det bliver skredet ind.
Derfor svarer mængden af de rester af sprøjtemidler, du risikerer at få ind med dansk drikkevand, til få sug på en cigaret… en gang i livet.
Manipulerende skrækindustri
Dette blot som svar på artiklen ”Sprøjtemidler i halvdelen af vandboringer” i Nordjyske Stiftstidende 8. juli. Artiklen var leveret af Ritzau og baseret på en pressemeddelelse fra DN, Danmarks Naturfredningsforening, som flere gange om året skriver om dette emne og får det bredt omtalt i dansk presse.
DN’s hyppige meldinger med ensidigt fokus på sprøjtemidler i landbruget skaber en frygt hos forbrugere for disse midler og øger kravene om, at alt dansk landbrug skal være økologisk. Dette medfører samtidig en meget stor økonomisk udgift for vandforbrugerne – helt unødvendigt, penge der kunne bruges meget bedre, hvor de gav nytte.
Foranstående om den halve cigaret er for mig at se grundlaget for sidste sætning i underrubrikken til artiklen: ”Det er dog ufarligt at drikke vandet”. Det må også være grundlag for Danva-konsulent Claus Vanggårds udsagn om, ”at niveauet dog på ingen måde er så højt, at vandet ikke bør drikkes”. Danva er brancheorganisation for vandselskaber.
Det glemmer DN også
I DN’s ensidige jagt på landbrugets brug af sprøjtemidler ”glemmer” organisationen også en række andre forhold:
Myndighedernes krav til godkendelse af sprøjtemidler er skærpet væsentligt de seneste årtier. Et hovedkrav er, at et middel ikke må kunne sive ned i grundvandet. Pesticider og medicin er vel de midler, der bliver mest omhyggeligt kontrolleret og reguleret blandt flere end 100.000 forskellige kemikalier, der er udviklet af mennesker.
Næsten alle vandværksboringer, der de seneste mange år er sløjfede p.g.a. pesticidrester, er lukket helt ned på grund af indhold af BAM, der er restprodukt fra ukrudtsmidlerne Prefix og Casaron, der blev forbudt i 1990’erne. De to midler blev drysset ud på ukrudt i haver, parker, kirkegårde, gårdspladser og i indkørsler samt på vandværksgrunde. Derfor er det jo ikke så mærkeligt, at BAM findes i nogle boringer.
I 2017 blev en boring ud af 133 sløjfet – det vil sige lukket endeligt – på grund af indhold af pesticider. Den blev fundet i en villahave. De 132 øvrige blev sløjfede af en række andre årsager.
Mange fund af pesticider i vandboringer skyldes ikke sprøjtemidler, der bruges i landbruget, men biocider – tilsvarende stoffer brugt i træbeskyttelse og maling.
Derfor opdagede man PFAS så sent…
Den ret så ensidige jagt på pesticider brugt i landbruget medfører også, at der bliver langt mindre fokus på andre kemikalier og på naturens giftstoffer, som myndighederne ikke forsøger at efterspore i dansk grundvand og drikkevand. Det er faktisk derfor, at man først ”opdager” de langt farligere PFAS-midler nu, fordi man ensidigt har søgt efter pesticiderne.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Nordjyske. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
