”De er kun optaget af at forsøge at lukke hurtigt ned!”

Kritikken af regeringen er hård, efter at ministre nægter at besvare diverse spørgsmål om minksagen fra Folketingets granskningsudvalg

folketinget-trappen

Der venter umiddelbart en såkaldt næse til såvel statsminister Mette Frederiksen som den tidligere fødevareminister Mogens Jensen ovenpå Minkkommissionens beretning.

Folketingets opposition kritiserer skarpt, at skandalen omkring den ulovlige minkaflivning ikke umiddelbart fører noget som helst andet med sig. Regeringens ministre har endog afvist at besvare spørgsmål fra Granskningsudvalget.

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, som også er formand for Granskningsudvalget, langer ud efter regeringen, fordi de kritiserede ministre ikke vil give udvalget et svar på kritikken.

”Det her viser, hvordan Mette Frederiksen og de implicerede ministre har lavet en ekstrem koordineret plan for, hvordan de kunne undgå en grundig behandling i Folketinget. De ønsker tydeligvis ikke at svare på den hårde og alvorlige kritik af statsministeren og regeringen i dommerundersøgelsen. De er kun optaget af at forsøge at lukke hurtigt ned”, skriver hun til Danmarks Radio.

Du kan læse mere på DR’s hjemmeside HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top