Styrelse bliver ved med at overdænge fødevarebranchen med gebyrer

Flere kontroller og større mistillid er også resultatet af myndighedernes ageren, lyder kritikken fra landets kreaturhandlere

penge1000x400

Fødevarestyrelsen har – igen, igen – varslet yderligere gebyrstigninger for eksportbranchen, og det bekymrer SamMark, der er fællesorganisation for kreaturhandlerne i Danmark.

Gebyrerne gælder denne gang betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.m.

Respektløst overfor branchen

”I eksportbranchen ser man med stor alvor på, at der endnu engang varsles gebyrstigninger for et erhverv, der allerede har været udsat for store og løbende gebyrstigninger i en lang årrække”, lyder det i en pressemeddelelse fra SamMarks sekretariatschef Lisbet Hommelhoff.

”I de seneste mange år er branchen udelukkende blevet mødt med flere og dyrere kontroller, flere gebyrer og større mistillid. Det mener jeg er respektløst overfor en branche, hvor langt størstedelen lever op til alle regler for god og ordentlig dyrevelfærd”, tilføjer hun.

Ifølge SamMark har Fødevarestyrelsen helt konkret varslet over 10 gebyrstigninger.

Du kan læse mere i Effektivt Landbrugs dækning af sagen HER.

BL kunne bryste sig af sejr i gebyrsagen

Problemet med gebyrer i fødevarebranchen udgør en efterhånden langvarig saga. Det har tidligere kunnet betale sig for Bæredygtigt Landbrug, Danske Svineproducenter, Danske Mælkeproducenter, Danske Slagtermestre og netop SamMark at forfølge en sejr ved EU-Domstolen.

Foreningerne havde på medlemmernes vegne sendt et forslag til en suspensionsaftale til Kammeradvokaten i forbindelse med 133 gebyrordninger, der er ophængt på den samme EU-forordning, der tidligere har dannet baggrund for Danske Slagtermestres og Kødbranchens Fællesråds sejr ved EU-Domstolen. Det fik efterfølgende Fødevarestyrelsen til at meddele, at den havde besluttet at suspendere forældelsesfristen for visse krav om tilbagebetaling af gebyrer.

Dén vinkel kan du læse mere om i artiklen fra Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside HER.

Landmand stoler ikke længere på myndighederne

Landbrugsavisen har i øvrigt en aktuel historie om den nordjyske landmand Torben Nielsen, som absolut ikke er enig med Fødevarestyrelsen om påståede gebyrer til en varslet kontrol.

”Når jeg næste gang skal i dialog med en myndighed, vil jeg have det hele på skrift”, lyder det fra landmanden.

Hvis du abonnerer på Landbrugsavisen, kan du læse hele artiklen via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top