Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde
Det er både manipulerende og tendentiøst, når Louise Køster, Maria Reumert Gjerding, Susan Münster og Carl-Emil Larsen i Politiken den 7. juni taler om landbrugets planteværnsmidler som en trussel mod drikkevandet.
Skribenterne fra Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og de private og offentlige vandværker glemmer behændigt at nævne:
At hvis disse midler udgjorde nogen som helst fare eller sundhedsrisiko, var de aldrig blevet godkendt af Miljøstyrelsen, der udgør et af verdens strengeste kontrolsystemer.
At der ikke er sløjfet én eneste drikkevandsboring i flere årtier som følge af det moderne landbrugs hjælpemidler.
At vi danske landmænd er verdensberømte for et minimalt forbrug af pesticider – der er uundværlige som antigift til at fjerne svampe-giftstoffer fra madvarer samt til at redde afgrøder fra at gå til i insektangreb og ukrudt.
At vi naturligvis kun bruger godkendte stoffer, der er både effektive, skånsomme og ganske ufarlige. Det er derfor, at det er herude på landet – hvor 90 procent af markerne dyrkes både konventionelt og bæredygtigt – at vi finder det rene drikkevand i Danmark.
At eventuelle udfordringer med at sikre fremtidens drikkevand skyldes urbaniseringen, og at en klapjagt på landbruget altså ikke løser problematikken.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i den trykte udgave af dagbladet Politiken. Det indlæg, der reageres på, kan abonnenter af Politiken se via linket HER).
